Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1027
paavirkedes av tysk kunst (Richter); historiemaleren C.
Bloch (1834—90), L. A. Schou (1838—67) o. fl. er ogsaa
«europæere». Fra ca. 1878 blev det ikke længer
Italien, men Paris som blev de danske kunstneres
valfartssted; særlig søkte de Bonnats atelier. Det er
friluftsmaleriets og naturalismens tid. Som lærer i fransk
teknik fik den koloristisk begavede Tuxen stor
indflydelse. Mesteren i moderne friluftsmaleri er Krøyer;
M. Ancher malte natur og fiskerliv paa Skagen, Anna
Ancher skildret livet indendørs, V. Johansen det danske
ftamilieliv; den nye teknik, men delvis med større
indrømmelser til fantasien, har illustratoren og radereren
H. N. Hansen, den farveelskende skildrer av Leonora
Christines liv Zahrtmann (1843—1917), den lyriske
illustrator A. Jerndorff, Holberg-illustratoren H. Tegner, V.
Hammershøi, maleren av de fine, intime interiører i
sølvgraa toner, og de beslegtede kunstnere Ilsted og
Holsøe; samme retning tilhører J. Paulsen, som ynder
at skildre kampen mellem dagslys og lampelys, E.
Henningsen, Ring o. m. a. Hele denne malergeneration har
tilegnet sig den franske tekniks overlegenhet uten at gi
avkald paa sin nationale karakter. Av samtidige
billedhuggere kan særlig nævnes V. Bissen.
«Symbolismens» reaktion mot naturalismen fik sine
repræsentanter ogsaa i dansk malerkunst med tilslutning til
middelaldersk romantik og ungrenæssansen i brødrene
Skovgaards dekorative kunst (navnlig Joakim Skovgaards
fresker i Viborg domkirke, det betydeligste kunstverk
isin art nordenfor Alperne), i kunstnerparrene Agnes og
Harald Slott-Møller og N. V. og Bertha Dorph, som
ogsaa er paavirket av samtidig engelsk malerkunst; i
skulpturen repræsenterer Hansen-Jacobsen en lignende
retning. Willumsen stræber at frigjøre sig for fortiden
uten rigtig at vinde bifald utenfor kunstindustrien hvor
han yder en betydelig indsats. For sig selv staar Einar
Nielsen med monumentale, gripende billeder.
Nynaturalismen faar sine repræsentanter i «fynboerne»
Syberg, P. Hansen, Joh.s Larsen. I arkitekturen avløstes
klassicismen av middelaldersk og renæssanse-stil:
Meldahl, A. Jensen. Dahlerup utførte flere monumentale
bygninger (det Kgl. Teater, og sammen med O. Petersen
Kunstmuseet og Glyptoteket). Av mere national
karakter er H. Holm, Storck, V. Koch, M. Borch, Kampmann,
M. Nyrop (den talentfulde bygger av Kbh.s raadhus),
Th. Jørgensen (Christiansborgs bygmester), Clemmensen
og Jensen Klint, mens A. Rosen er paavirket av
moderne utenlandsk bygningskunst. Fra Abildgaards og
Freunds tid har danske kunstnere viet
kunsthaandverket sin interesse. I nyere tid har dansk møbelkunst,
sølvsmedarbeide, bokkunst, keramik (den kgl.
porselænsfabrik, Bing og Grøndahls porselænsfabrik) o. s. v. hævdet
sig med stor ære i den internationale kappestrid, og
under Møller Jensens ledelse har skolen for
kunsthaandverk (oprettet 1912) gjort et betydelig arbeide, ikke
mindst i haandverkerkredser. [Litt.: Se artikler under
de betydeligere kunstneres navne og E. Hannover og
C. A. Been, «Danmarks malerkunst» (1902—03), Madsen,
«Kunstens historie i Danmark» (1901—07), E. F. S.
Lund, «Danske malte portrætter» (1895—) og P.
Weilbach, «Nyt dansk kunstnerlexikon» (ny utg. 1896—97).] —
Musik. Et ordnet musikliv kan føres tilbake til
reformationen, som i byerne bragte de faste
musikinstitutioner, organisten, stadsmusikanten og kantoren med
skolekor. Især Luthers og Palladius’ store interesse for
kirke- og skolesangen medvirket ogsaa til vækkelsen av
den almindelige musiksans. I Kbh. samlet musiklivet
sig om hoffet, som allerede tidlig underholdt et
sangkapel, hvis ledere dog mest var utlændinger, av hvilke
især Christian IV indkaldte flere berømte, likesom han
ogsaa sørget for de unge danske talenter. Paa over-
Danmark
1028
gangen fra 16—17 aarh. hadde kirkemusikken sin
blomstringstid, og i det 18 aarh. begyndte kunstmusik efter
fremmede forbilleder at faa fast fot i Kbh. 1702
aapnedes operahuset i Bredgate, og her tilfredsstilledes de
høiere kredsers smak ved italiensk opera. De mere
nationale musikdyrkere samlet sig om Holberg og hans
venner, og deres virksomhet bragte det første offentlige
konsertselskap, som senere avfødte en mængde andre,
mere private. Den nyere danske tonekunst har sine
røtter i denne tid, som skapte det danske syngespil
(«Fiskerne», «Høstgildet») og utviklet sig videre
gjennem Kuhlau, Weyse, den danske romance og den «danske
tone» i det hele til Gades og Hartmanns tidsalder.
Disse to tonemestre utfyldte hinanden lykkelig med sin
forskjellige individualitet, og under dem vokste snart
et stort kuld av danske tonekunstnere frem. Paa egne
veier gik Heise og Lange-Müller, som med stort held
førte den danske romance videre. Omkring sidste
aarhundredskifte viser der sig yderligere tegn til fornyelser.
Jevnsides med det 19 aarh.s store musikproduktion er
der gaat en ivrig virksomhet for tilegnelse av fremmede
musikværdier. Wagners musikdramaer er i den nyeste
tid opført paa det Kgl. Teater, og de regelmæssige
kapelkonserter samt palækonserterne bringer endnu nyere
verker. Siden Musikkonservatoriet oprettedes i 1865,
har praktisk og teoretisk fagundervisning faat fast
støtte. Blandt andre musikalske institutioner kan
nævnes Musikforeningen, Cæciliaforeningen,
Kammermusikforeningen og «Samfundet til Udgivelse af Dansk
Musik». Det kgl. bibliotek eier en stor, værdifuld
samling av musikalier og musiklitteratur. I 1898 blev en
historisk samling av instrumenter grundlagt av dr. Angul
Hammerich, som fra 1892 ogsaa foredrager musikhistorie
ved universitetet. Faglige sammenslutninger er Dansk
Tonekunstnerforening, Dansk Organist- og Kantorforening
m. fl. [Litt.: Særlig Panum og Behrend, «Illustreret
musikhistorie», Il; W. Nieman, «Die Musik
Skandinaviens»; C. Thrane, «Danske komponister»; fest- og
mindeskrifter, utgit av Musikforeningen,
Cæciliaforeningen og Studentersangforeningen; V. C. Ravns
«Samlede afhandlinger om dansk musikhistorie» (1908); G.
Lynge, «Danske komponister i 20. aarh.» (1916).] —
Teater. Den 238 sept. 1722 aapnedes i Lille
Grønnegate i Kbh. det første danske skuespilhus. Vel var der
før spillet dansk komedie. Den katolske kirke hadde
hat sine «mysterier» og efter reformationen hadde de
faat efterfølgere i de saakaldt «skolekomedier». Med
den stigende, av hoffet begunstigede fortyskning fandt
ogsaa tysk komedie indpas, og fremmede trupper, ogsaa
av anden nationalitet, avla besøk for kortere og
længere tidsrum. Opførelsen av det første danske
komediehus var som en protest mot det utenlandske uvæsen,
som det dog skulde ta mange aar helt at utrydde.
Betegnende nok var det to utlændinger, franskmændene
Montaigu og Capion, som fik privilegium paa at
«indrette danske komedier». 23 sep. 1722 aapnedes den
danske skueplads med en oversættelse av Molière, og tre
dage efter aapningsforestillingen spilledes første gang
Holbergs «Den politiske kandestøber», som hurtig
efterfulgtes av den store klassikers andre komedier. Men den
danske skueplads fristet i de første aar kun tunge kaar.
ØBØkonomiske vanskeligheter fremtvang 1727 teatrets
lukning. Et senere forsøk paa rekonstruktion hadde ikke
held med sig. Først efter den pietistiske Christian VI’s
død 1746 vaktes dansk komedie til nyt liv. Med Holberg
som raadgiver aapnedes det nye teater 1747 og flyttet
1748 ind i bygningen paa Kongens Nytorv. Her gjorde
hoffets indflydelse sig stadig mere gjældende. De urolige
styrelsesforhold i den følgende tid gav ikke teatret den
arbeidsfred som var nødvendig, forat det kunde] op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
