Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
fylde sin mission. Holberg døde 1754, og smaken vendte
sig i det hele bort fra de nationale skuespil, som maatte
kjæmpe baade med utenlandske, særlig franske skuespil,
med balletten og med den italienske opera, som stadig
kunde glæde sig ved hoffets bevaagenhet. Disse
utilfredsstillende forhold fremkaldte en stigende opposition, som
tilsidst gjennem en i 1772 nedsat teaterkommission tvang
den utenlandske opera og komedie ut av teatret. Harmen
over det hule fremmede gjøgl hadde faat sit klassiske
uttryk i Wessels parodi «Kjærlighed uden strømper»,
der opførtes 1773; snart efter fulgte Ewalds «Balders
død», som dannet indledningen til en hel række
nationale skuespil. Og jevnsides med det danske repertoire
opførtes en mængde av utlandets bedste frembringelser.
Og nu opdroges en stab av fortrinlige skuespillere og
skuespillerinder. Smaken var i den følgende tid litt
svingende; syngestykket og det taarepersende borgerlige
skuespil blev efterhvert meget yndet. Hverken
Oehlenschläger eller Shakespeare kunde beseire dette sidste.
Det var en kunstart av en lettere støpning, den
Heibergske vaudeville, som avløste smaken for den tyske
begrædelighet og i en aarrække kom til at beherske
teatret. I tidens løp har den og dens efterfølgere, de
Hertz′ske og Hostrup’ske komedier, naturligvis hat
medbeilere, først det Scribe’ske lystspil og senere den
nye litteratur, navnlig repræsentert av Ibsen og Bjørnson.
Samtidig med den senere tids opblomstring av den
nationale dramatiske litteratur har teatret utdannet en
talentfuld stab av kunstnere og nyskapt en betydningsfuld
kunstnerisk kultus. — Samtidig har operaen (se Opera)
og balletten (se Ballet) opretholdt sin særstilling ved
siden av skuespillet, dog kun under idelige kontroverser.
Kravet om en egen scene for skuespillet blir stadig mere
paatrængende, og den tid kan ikke være fjern, da
teaterbygningen paa Kongens Nytorv, som indviedes 1874,
forbeholdes utstyrsskuespil, opera og ballet, mens det
moderne skuespil faar en egen scene. Siden 1848 er
det Kgl. Teater henlagt under undervisningsministeriet.
Det ledes for tiden av grev Brockenhuus-Schack med
Johs. Nielsen som artistisk direktør. — En væsentlig
andel i de senere aars teaterinteresse skyldes hovedstadens
privatteatre, av hvilke byen har et halvt snes; de
vigtigste er Casino, Folketeatret, Dagmarteatret, Det nye
Teater og Betty Nansen-teatret. Privatteatrene har siden
1889 ret til at spille alle slags skuespil, og det Kgl.
Teater har kun forret til et visst repertoire.
Privatteatrene er underkastet censur av en av justisministeriet
utnævnt censor. Ogsaa privilegierne utstedes av
ministeriet. 1910 opførtes de første friluftsskuespil i
Dyrehaven ved Klampenborg, og de fik efterfølgere rundt i
landet. Det Kgl. Teater har sin egen, av
undervisningsministeriet utnævnt censor. D. har kun ett fast
provinsteater, nemlig i Aarhus, opr. 1900. Adskillige
provinsbyer har tidsvarende teaterbygninger, hvor de
omreisende selskaper med ministeriel bevilling ofte slaar
sig ned for flere maaneder av gangen. — Presse. I D.
som i andre lande er pressens oprindelse at føre
tilbake til de i det 16—17 aarh. utkommende flyveblade,
som under navn av «tidende», «relation» eller «avis»
bragte meddelelse om merkelige begivenheter. Det
ældste saadanne paa dansk grund skriver sig fra 1542.
Indtil 1657 utkom der mindst 200 av dem, oftest uten
trykkested og forfatternavn, ikke sjelden paa vers.
Krigsaarene 1657—60 bragte alene likesaa mange, de
fleste paa tysk. 1634 fik bokhandler Joachim Moltke og
boktrykker Martzan privilegium paa at utgi «ukentlige
aviser paa dansk og tysk». Den første virkelige danske
avis blev imidlertid den av Anders Bording utgivne
«Den Danske Mercurius», som var skrevet paa vers og
holdt sig 31/4 aarh., efter Bordings død (1677) fortsat av
Danmark
1030
Jesper Als og Ahasverus Bartholin. En fremragende
dygtig journalist paa prosa var Daniel Paulli (d. 1684),
som fra 1672 utgav «Exstraordinaire Relationes» og
«Maanedlige Relationer» samt det illustrerte ukeblad
«Dansk Advijs» ; 1698 begyndte Joh. Laverentzen ukebladet
«Den Kjøbenhavnske Post-rytter», som bestod i 100 aar.
En virkelig banebryter paa pressens omraade var i
begyndelsen av 18 aarh. boktrykkeren Joach. Wielandt;
han utgav det første litterært-kritiske ukeblad «Nye
Tidender om Lærde Sager» (1720—1836), indførte (1726
«Spectator»-litteraturen i D.; tilslut hadde han ikke mindre
end 6 aviser; han opnaadde at faa dem sendt gjennem
postvæsenet mot en fast aarlig takst og, fremfor alt, han
indførte annoncevæsenet, oprettet endog (1749) med
«Adressekontorets Efterretninger» en særlig annonceavis.
Grundlaget for en fast og økonomisk betrygget p. var
dermed skapt. 1749 begyndte E. H. Berling med
«Kjøbenhavnske Danske Post-tidender», det bladforetagende,
som senere blev D.s største, «Berlingske Tidende» (s. d.).
Den første danske provinsby som (1735) fik en avis, var
Odense, i den diminutive «Ugentlige Provincial
Notifications Liste», senere fortsat med «Den Moralske
Landløber». I den Struensee’ske trykkefrihetsperiode fremkom
en sand flom av kort levende skandalblade. Mot aarh.s
slutning blomstret tidsskriftlitteraturen med Prams og
Rahbeks «Minerva» (1785—1807) og «DenDanskeTilskuer»
(1791—1808), redigert av Rahbek alene. En politisk
«død tid fandt sin sans for bagatellerne tilfredsstillet i
ukebladet «Nyeste Skilderi aft Kjøbenhavn», dannelsens
organ 1803—31. Den vaagnende politiske
frihetsbevægelse fik spakfærdige organer i «Kjøbenhavnsposten» (1827
—59) og «Den Frisindede» (1835—46). Mere talentfuldt
og mindre tamt var «Fædrelandet», hvis første nummer
utkom 6 dec. 1835 (—82), og som ved medarbeiderskap
av mænd som biskop Monrad, Orla Lehmann og Carl
Ploug opnaadde megen indflydelse. 1845 begyndte det
konservative hovedorgan «Berlingske Tidende» at utgaa
to ganger daglig. Friske impulser kom i 1840-aarene
med M. Goldschmidt’s vittige og respektløse «Corsaren»
(1840—55). En ny tid indlededes med den liberale
presselov av 1851, som utformet reglerne for den
pressefrihet som i princippet var fastslaat ved junigrundloven
av 1849. De vigtigste aviser efter dette tidspunkt har
været: det av C. St. A. Bille (1851—72) redigerte
«Dagbladet», som 1891 blev overtat av C. Ferslew, eier og
utgiver av det konservative «Nationaltidende», i hvilket
ogsaa det av C. V. Rimestad 1864 grundlagte
«Dagstelegraphen» gik op; en populær morskapsavis var
samtidig Erik Bøghs «Folkets Avis». Den socialistiske
bevægelse fik 1871 sit organ i «Socialdemokraten».
Spaltningen mellem venstre og høire avfødte
oppositionsorganet «Morgenbladet» (1873—92), som efterfulgtes av
«Dannebrog» (1892—1910), og fra 1884 som talerør for
den saakaldte «eceuropæiske» radikalisme det av V. Hørup
og Edv. Brandes grundlagte «Politiken» som blev
banebrytende i moderne dansk journalistik. Betydelig
utbredelse har videre det nu nærmest liberalt
konservative «København», grundlagt 1889 som organ for
den radikale litterære ungdom. Desuten findes en
række eftermiddagsblade: «B. T.» (utg. av
interessentskapet «Berlingske Tidende»), «Aftenbladet», «Folkets
Avis», «Extrabladet», «Dagens Ekko» m. fl. Likesom
Norge har Danmark en betydelig og velredigert
provinspresse med bl. a. en række betydelige organer for
det store venstreparti, som i øieblikket (1920) intet
hovedstadsorgan har. Særlig maa fremhæves den danske
presse i Sønderjylland, som har utført et stort nationalt
arbeide efter 1864, og som hvis fremskutte forpost
«Flensborg Avis» har staat siden 1869. — Vigtigere
tidsskrifter fra det sidste halvhundredaar er «Det 19 Aarh.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
