Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1039
erklærte dette for statskup, og arbeiderne truet med
generalstreik. Stemningen i Kbh. var i nogen dage
sterkt bevæget, og det av kongen utnævnte ministerium
Liebe maatte allerede 5 april gaa av, hvorefter et
forretningsministerium M. P. Friis ledet valget 26 april.
Dette gav moderat-konservativt flertal, og Neergaard
dannet mai s. a. et venstreministerium. 15 juni
meddelte det øverste raad i Paris D. at grænsen mellem
første og anden sone blev den fremtidige riksgrænse; den
danske del var da allerede besat av danske tropper, og
10 juli holdt kongen under store festligheter sit indtog
over den gamle grænse. Den nødvendige
grundlovsændring var paa forhaand vedtat av riksdagen og de i
den anledning fornødne valg til begge ting fandt sted
i juli—aug.; de styrket yderligere det
moderat-konservative flertal. 18 aug. traadte riksdagen igjen
sammen for paany at vedta grundlovsændringen, som
derefter yderligere blev vedtat ved en folkeavstemning
6 sept. Ved denne utfordredes det at 45 pct. av de
stemmeberettigede stemte for ændringen. Resultatet blev
at 47.76 pet. (616 950) stemte for. 19 726 stemte mot.
— I D.s forhold til Island skedde 1918 en
gjennemgripende ændring, idet Island blev erklæret for suveræn
stat i personalunion med D.; dette varetar dog Islands
utenriksanliggender. [Litt.: L. Holberg, «Danmarks riges
historie» (3 bd., 1753—54); N. M. Petersen, «Danmarks
historie i hedenold» (2 bd., 2 utg. 1854—5); Fr. Barfod,
«Danmarks historie fra 1536—1660» (4 bd., 1891—92);
C. F. Allen, «Haandbog i fædrelandets historie» (8 utg.
1882), «De tre nordiske rikers historie 1497—1527»
(1864—72); E. Holm, «Danmarks og Norges indre
historie 1660—1720» (1885—86), fortsat med
«Danmark-Norges historie 1720—1814» (1891—1912); M. Rubin, «1807
—14» (1892), «Fredrik Vl’s tid» (1895); N. Bache,
«Nordens historie» (5 bd., 1880—87); S. B. Thrige, «Danmarks
historie i det 19 aarh.» (2 bd., 1889—90); Ottosen, «Vor
historie» (3 bd., 1901—04); «Danmarks riges historie»
(Ypperlig hovedverk av forskjellige forfattere, illustreret,
6 bd., 1896—1907); Neergaard, «Under junigrundloven»
(1889—1916).]
Danmarkstrædet, mellem Island og Grønland,
forbinder Atlanterhavet med Nordishavet. Paa det
smaleste 300 km. bredt.
Dannat [dæ′nət], William (1853—), amer. maler.
Utdannet i München og som elev av Munkacsy i Paris.
Paavirket av Manet og Degas. Billeder av spanske
sangerinder og danserinder i skarpt underlys fra rampen.
Dannebrog, se Danebrog.
Dannebrogsmand kaldes den som har mottat
Dannebrogskorset i sølv («Dannebrogsmændenes hæderstegn»),
indstiftet 1808 som belønning for i «en engere kreds
at ha gavnet fædrelandet».
Dannebrogsorden, se Ordener.
Da′nnecker, Johann Heinrich von (1758—1841),
t. billedhugger. Elev av Pajou i Paris og av Canova i
Rom. I Tyskland den betydeligste billedhugger av den
klassicistiske retning. Hans mest bekjendte arbeide er
«Ariadne paa panteren» (Stuttgart), som hans
hovedverk regnes dog Kristusstatuen i Petrograd. D. var ven
av Goethe, Herder og Schiller; av den sidste har han
moddelert en kolossalbyste, hvor natursandhet er parret
med idealitet.
Dannelse betyder tilpasning av noget til anvendelse
i et bestemt øiemed. Anvendt om mennesker blir det
en utdannelse som er bestemt ved opdragelsens (eller
selvopdragelsens) formaal. Faglig utdannelse omfatter
de færdigheter og kundskaper som er nødvendige i
vedkommende livsstilling. «Almindelig d.» er et meget
omstridt begrep. Da det skulde betegne individets
tilpasning til uten at vække anstøt ved taktløshet eller paa-
Danmarkstrædet—Danneskjold-Samsøe
1040
faldende uvidenhet at omgaaes andre mennesker, blir det
i høi grad bestemt ved de til enhver tid gjængse
omgangsformer og gjængse samtaleemner. At
dannelsesgraden ikke væsentlig beror paa kundskapsmængden,
synes dog alle enige om. «D. er det som blir tilbake,
naar man har glemt alt hvad man har lært», og «d.
bestaar i at vite litt om alt, og alt om litt», d. e.
alsidighet i forbindelse med kjendskap til hvad grundighet vil
si, er uttalelser som betoner at d. nærmest er noget
«formelt». Iøvrig skjelner man mellem «selskabelig d.»,
«aands-d.» og «hjertets d.», som alle indgaar i alm. d.
Dannelsesvæv el. delingsvæv kaldes de væv som
har til hovedopgave at forøke cellernes antal i en plante.
D.s celler befinder sig altid paa et embryonalt stadium,
de er forholdsvis smaa med store cellekjerner, bløte, av
cellulose bestaaende cellevægger, og deres indre er tæt
fyldt med protoplasma. I d. er der ingen
cellemellemrum. Disse celler deler sig livlig, og de nye celler
utformes efterhaanden efter de forskjellige opgaver i de
utvoksede plantedele. D. gaar saaledes jevnt over i de
utvoksede organers cellevæv. D. findes paa forskjellige
steder i planten, saaledes i vekstpunkter og kambium.
Dannemand, Frederikke Benedicte (eg. Bente)
(1790—1862), Fredrik VI’s mætresse. Hendes 4 barn
med kongen fik adelspatent. Slegten utdøde 1888.
Dannemand (kvinde), ord av litt usikker rot,
betyder ældst hædermand (-kvinde), brav mand; i sv. før
husbonde, nu bondemand.
Dannemora, Sverige, gammelt kjendt
jerngrubedistrikt i Uppland, ca. 50 km. nord for Upsala.
Malmdistriktet nævnes allerede fra 1481, da der under Sten
Sture blev drevet sølv- og blygruber, mens jerngruber
først optoges i 1579. Ved D. er der paa ca 2 km.s
længde og 150—200 m.s bredde ca. 80 større og
mindre gruber, der samler sig i tre avdelinger: mellersta,
norra og södra fäåltet. I mellersta fåltet er nu
malmmassen utbrutt fra dagen ned til en dybde av ca. 200
m., saa der viser sig et umaadelig hul. D.-malmene er
magnetjernsten med en forholdsvis høi jerngehalt (49
—53.5 pct.). De er fosforfattige, men har derimot en
forholdsvis høi svovelgehalt. Den aarlige produktion var
i 1870-aarene 35—40 000 ton, og i de sidste aar ca.
50 000 ton malm til en værdi av omkr. 400 000 kr.
Danner, Louise Christine (1815—74),
lensgrevinde, Fredrik VII’s tredje hustru. Datter av en mægler,
døpt med morens navn Rasmussen. Figurantinde ved
balletten, derefter modehandlerinde. Kong Fredrik
bevarte en trofast kjærlighet til hende og lot sig som
konge mot ministeriets ønske vie til hende 1850,
samtidig ophøiedes fru D. til lensgrevinde. Hun paavirket
heldig kongens livsførelse, men hendes herkomst og
fortid vakte uvilje i landet og skadet Danmark ved
Europas hoffer. Sin formue, 6′/2 mill. kr., og Jægerspris
gods gav hun til en stiftelse for fattige piker.
Danneskjold gaves som navn til barn av Fredrik III’s
og Christian V’s sønner utenfor egteskap. Fra Fredrik
III’s søn U.F. Gyldenløve stammet linjerne D.-Løvendal,
utdød 1829, og D.-Laurvigen, utdød med nedenn. C. C. D.-
Laurvigen 1783. En tredje linje stammet fra Christian
V’s søn med Sophie Moth, Chr. Gyldenløve, hvis tre barn
optoges i grevestand med navnet D.-Samsøe. Linjen
forplantedes av nedenn. Chr. D.-Samsøe.
Danneskjold-Laurvigen, Christian Conrad (1723
—83), d. sjøofficer, opnaadde, skjønt utsvævende og litet
duelig, høie stillinger i marinen; ved sin brutale
bortførelse av skuespillerinden Mette Marie Rose paadrog
han sig et aars forvisning til Norge (1765—66).
Danneskjold-Samsøe. 1. Christian D.-S. (1702—
28), d. greve, søn av Chr. Gyldenløve, præses i admiralitetet,
var en lærd bokelsker. —2. Frederik D.-S. (1703—70),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
