Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
greve, bror av foreg., ledet marinen 1735—47, fra 1743
som generaladmiralløitnant, indla sig stor fortjeneste av
flaatens utvikling ved bygning av skibe, arsenaler og en dok
saavelsom ved at ordne indrullerings- og signalvæsencet
m. m., var en fremragende og uegennyttig administrator.
Dannevig, Gunder Mathisen (1841—1911), n.
fiskerikyndig, tidligere sjømand og skibsfører.
Grundlægger av den første utklækningsanstalt for
saltvandsfisk (Flødevigen 1883), senere anstaltens bestyrer.
Forfatter av talrike skrifter vedkommende
saltvandsfiskerierne, især utklækningsspørsmaalet, hvorav flere skarpt
polemiske («Fiskeri og videnskab», I—IV). De av D.
opfundne tekniske indretninger for utklækning av
saltvandsfisk har tjent som mønster for alle senere i
utlandet oprettede anstalter.
Dannevirke, se Danevirke.
Danning, Sophus Christian (1867—), d. musiker.
Utdannet av Tofte, Orth og Bondesen; studerte senere
i Tyskland, Italien og Frankrike; fra 1899 kapelmester
i Bergen, fra 1907 ved Fahlstrøms teater i Kra. Efter at
være vendt tilbake til Danmark blev han 1914 kapelmester
ved Odense bys orkester. Har komponert baade operaer,
operetter, symfonier, korverker, violin- og klaverstykker.
Dans er rytmiske legemsbevægelser som uttrykker
en sindsstemning, almindeligst livsglæde, og ledsages av
sang eller instrumentalmusik. D. kan inddeles i fire
hovedgrupper: den religiøse, den lyriske, den
dramatiske og nyere tiders par-d. (selskaps-d.).
Grækernes gamle dramatiske d., kor-d., naturfolkenes krigs-
og jagt-d. og de europæiske oldtids- og tillike
middelalder-d. i det hele var væsentlig sang-d. (se
Folkevisedans). Først omkring midten av det 17 aarh.
fortrængtes kor- og ring-d. av par-d., som fra Polen
bredte sig utover Europa. Polka, mazurka,
warschowienne, gallop og den festlige polonæse,
den parvise «rei», overgangsformen fra ring-d. til par-d.,
gik sin seiersgang gjennem alle lande, indtil en ny
smaksretning under Ludvig XIV utgik fra Frankrike og
tok herredømmet for lang tid. De ofte vilde og
stormende par-d. avløstes nu av de stilfærdigere tur-d., hvor
hovedvegten lagdes paa gratie, ynde og elegant holdning.
Menuetten, francæsen og senere den ved Napoleon
Ill’s hof saa yndede engelsk-franske lanciers blev
sammen med de forskjellige «kunst-d.» (se Ballet) de
høiere samfundsklassers yndlings-d. Men i slutningen
av det 18 aarh., da Frankrikes glans var bleknet, holdt
atter de polske d. sit indtog i Europas balsaler. Prisen
for alle vandt nu den i Østerrike utviklede form valsen.
Wiener-valsen har siden like til vore dage hævdet
sin plads som perlen blandt par-d. Men som folke-d.
hadde «polsk-d.» uavbrutt levet sit ubemerkede liv rundt
om i landene, tat karakter efter folkelynnet og utviklet
sig sammen med folkemusikken. De svenske «polskor»
og de norske polsk-d. (spring-d.), gangarer, hallinger o. a.
national-d. er alle sprunget av samme sydlandske kilde.
Setesdalens gangar, som i sin stilfærdige ynde minder
om menuetten, telemarks- og vossespringaren,
rørospolsken og hallingernes spræke
temperamentsfulde laus-d. (d. uten dame, alm. kaldt halling) er alle
oprindelig samme dans, skjønt de nu i sin
karakterforskjellighet likesom de tilhørende slaatter er blit
eiendommelige aabenbaringer av folkekarakteren i de
forskjellige landsdele. Av den oprindelige polske d. er i
de fleste kun polka-trinene og takten tilbake. De paa
Vestlandet i Norge kjendte vosserull, sjuspringar
og tretur finder vi endnu igjen i Sydtyskland
(Fusseintanz, Siehensprung, Dreitour). Ogsaa de spanske d.
fandango og figaro lever i forskjellige skikkelser i
Norge. Likesaa den skotske ril.
Danse macabre [dāãs makā́br], dødedans, s. d.
Dannevig—Danske Selskab
1042
Dansemusik har det formaal at akcentuere rytmen»
for de dansende. Den bestod oprindelig av sang og
instrumenter, senere av de sidste alene. Tempoet er
ogsaa i tidens løp steget i hurtighet. Middelalderens
høitidelige passamezzo og paduane blev ofte tilsat med
den livligere hupfauf, sprungk m. fl. Og da
Trediveaarskrigen bragte mange fremmede viser og danse ind i
Tyskland, samlet de indfødte musikanter et «parti» av
allemande, corrente, sarabande, gigue o. s. v.
Kunstmusikerne og især franskmændene indflettet yderligere
gavotte, menuet, passepied, bourrée, rigaudon, chaconne
m. fl. I den form naadde suiten sin høieste utvikling
hos Bach og Håndel. Bekjendte danskomponister er
familien Strausz, Lanner, Gungl, Fahrbach, Métra,
Waldteufel, Lumbye, Radolphe Berger o. a.
Dansere (chorisantes, dansatores), en
religiøs-sværmerisk bevægelse i middelalderen. Store flokker av mænd
og kvinder drog dansende og springende gjennem
landene, navnlig i Tyskland. De indbildte sig at vade i
blod og forsøkte ved høie spring at komme ut av dette.
Ofte paakaldte de helgenen St. Vitus (derav St.
Veitsdans). Presterne betragtet dem som besatte, men almuen
viste dem ofte stor ærefrygt.
Dansk arktisk station oprettedes ved Godhavn paa
Disko-øen 1905 efter forslag av mag. M. Porsild ved en
gave paa 40 000 kr. av justisraad Holck. Staten
overtok den, og siden 1906 har Porsild været dens leder.
Dens formaal er at vedlikeholde den
naturvidenskabelige forskning i Grønland. Stationens arbeider
fremkommer i «Meddelelser om Grønland».
Danske flag, se Danebrog og Danmark (vaaben
og flag).
Danske Hedeselskab, Det, oprettet 1866, væsentlig
ved daværende ingeniørkaptein E. M. Dalgas’ (s. d.) energi
og initiativ. Dets formaal er at fremme opdyrkningen
av de jyske heder. Denne søkes opnaadd dels ved
beplantning av hederne, dels ved vandings- og
overrislingsanlæg, ved avgrøftning av myrer samt ved tilførsel av
mergel til kalkfattige egne. Hedeselskapet eier selv en
del plantager og støtter private eiere under beplantning
av deres hedestrækninger. Mens der 1866 henlaa omkr.
7300 km.²3 som udyrket land i form av hede, myr, klit
o. s. v., er nu over det halve av dette areal opdyrket
paa forskjellige maater.
Danske Kunstindustrimuseum, Det, grundlagt
1890, har til maal at vække interesse for kunstindustrien
og derved forbedre arbeiderne. Bestyrelsen bestaar av
18 personer, hvoriblandt repræsentanter for stat og
kommune. Museets bygning (opført 1892—94 av V. Klein)
indviedes 1894. D. K. avholder utstillinger av
kunstarbeider og har bibliotek (omkr. 7000 bd. og 70 000
mønsterblade). 1893—1905 lededes det av Pietro Krohn,
derefter av Emil Hannover, under hvis ledelse det har
skutt hurtig vekst. Det har utgit en række
betydningsfulde publikationer, bl. a. «Kunstfærdige gamle bogbind»
(1907) og «Tønderske kniplinger» (1911). Museet driver
ogsaa en haandverkerskole (siden 1901) likesom
«Fagskolen for boghaandverk» er knyttet til det.
Danske lov. Christian V’s D. 1. traadte ikraft 1683.
Tanken var oprindelig alene at ordne processen og
bringe enkelte punkter av den bestaaende materielle ret
i overensstemmelse med den ved enevældets indførelse
opstaatte tilstand, altsaa væsentlig at kodificere. Først
senere blev der git tilladelse til at gaa utover denne
ramme. Lovens hovedforfatter er Rasmus Vinding, som
var professor ved universitetet, assessor i kancelliet og
i høiesteret. D. 1. er delt i 6 bøker, hver av disse i
kapitler og disse igjen i artikler.
Danske Selskab for Fædrelandets Historie og
Sprog, Det Kgl., stiftedes 1745 av J. Langebek og fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
