Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1065
frigjorde han sig ogsaa fra filisterne og førte heldige
krige mot moabiterne, aramæerne, edomiterne og
ammoniterne. D.s familiehistorie, der foreligger efter en
gammel fortrinlig beretning, bidrager til at kaste lys over
hans karakter; han var en motsætningernes mand:
sterkt sanselig og fromt religiøs, kraftig (som konge) og
svak (ôverfor sin familie); snart viste han sig slu og
listig, snart bydende majestætisk, snart overstrøommende
elskværdig. Utvilsomt har han været digterisk begavet;
men naar man senere har tilskrevet ham 73 av de
gammeltestamentlige salmer, beror dette paa en
misforstaaelse og paa eftertidens tendens til i stigende grad
at idealisere hans person og tid. De saakaldte
messianske forventninger søkte tilknytning hos D.; folkets
fremtidige redningsmand blev dels betragtet som en
efterkommer efter D. (Jes. 11, 1), dels likefrem
identificert med kong D. (Jer. 30, 9).
16 ff., 2 Sam., 1 Kong.
1—2;jfr. 1 Krøn. 10—29.
David, den hellige
(d. omkr. 1082),
Våstmanlands apostel, var
efter fraditionen en
cluniacensermunk av
engelsk herkomst. Omkr.
1020 kom han til
Sverige, og arbeidet for
kristendommens
utbredelse i det sydlige
Sverige, navnlig i
Väistmanland, til sin død.
David [deivid]. 1.
D. I (1084—1153), konge
av Skotland (1124—53),
Malcolm IIl’s yngste
søn; gjennemførte
lensvæsenet i Skotland og
arbeidet for at hæve
kulturen, især den
geist-Se forøvrig 1 Sam.
David
1066
en kundskapsrik og begavet mand som indtar en
fremragende plads mellem det tyske socialdemokratis førere.
Ved systemskiftet okt. 1918 blev han
understatssekretær i utenriksministeriet (forhandlet som saadan om
det sønderjyske spørsmaal med Hanssen-Nørremølle
og Aage Friis), valgtes febr. 1919 til formand for
nationalforsamlingen og blev samtidig minister uten
portefølje i ministeriet Scheidemann, juni s. a.
indenriksminister under Bauer og endelig mars 1920 igjen
minister uten portefølje under Hermann Miüller, indtil han
avgik med denne juni s. a. D., som specielt har
studert agrarsocialisme, har bl. a. utgit «Socialismus und
Landwirtschaft» I (1903), «Darwinismus und soziale
Entwickelung» (1909), den praktisk-agitatoriske veiledning
«Referenten-Führer» (5. opl. 1919) og «Die
Sozialdemokratie im Weltkrieg» (1915).
David [davi′d], Félicien César (1810—76), fr.
komponist, medlem av
akademiet, bibliotekar
ved
Pariserkonservatoriet, var som tilhænger
av Saint-Simonisternes
trossamfund i flere aar
missionær i Orienten og
bragte med en samling
østerlandske melodier
samt odesymfonien
«Ørkenen» som grundla
hans ry. Hans
bestræbelser gik væsentlig i
samme Tretning som
Berlioz’, men han var
mindre lidenskabelig og
patetisk end denne.
Senere verker er
operaerne «Lalla Roukh» og
La perle de Brétsil
oratoriet «Moses»,
odesymfonierne «Eden» og
lige, blev derfor kaldt
den hellige. Hjalp sin
niece dronning Mathilde
i England mot Stephan av Blois, men blev slaat i
«Faneslaget» ved Cutton Moor 1138. — 2. D. II, se Bruce.
David, Christian (1690—1751), missionær i
Brødremenigheten, grundet 1722 den første koloni av måhriske
flygtninger i Sachsen, det senere Herrnhut. Senere
gjorde han flere missionsreiser til Grønland, Holland,
Lifland og Pennsylvania. Desuten har han hat
betydning som salmedigter. Død i Herrnhut.
David, Christian Georg Nathan (1793—1874),
d. politiker, embedsmand, nationaløkonom og journalist.
1830—36 professor i statsøkonomi. Stiftet 1834
ukebladet «Fædrelandet», hvis oppositionelle politik 1836
kostet ham hans professorat. Utviklet sig senere sterkt
i konservativ retning. Blev sukcessivt
borgerrepræsentant, raadmand, kongevalgt medlem av den
grundlovgivende riksforsamling, folketingsmand, medlem av
tiksraadet og landstinget. Juli 1864—nov. 65 var D., som
længe hadde været den konservative helstatsgruppes
ordfører, finansminister i ministeriet Bluhme, og var
her trods sine 71 aar den bærende kraft med
fremragende parlamentarisk dygtighet.
David, Eduard H. R. (1863—), t. politiker, var
1881—83 ved handelen, studerte 1886—90 ved Giessens
universitet sprog og historie og blev doktor 1891. 1896
—98 redigerte han «Mainzer Volkszeitung» og har siden
levet som fri skribent. Han kom 1896 ind i den
hessenske landdag og sat der til 1908; til riksdagen
valgtes han 1903 i Mainz og er siden gjenvalgt. Han er
Jacques Louis David:
«Columbus», symfoni,
strykekvartet m. m.
David, Ferdinand
1S10—73), t. violinvirtuos, orkesterdirigent i Leipzig og
høitanset som lærer, av Mendelssohns og Gades type,
med ren melodiøs stil, elev av Spohr og ven av
Mendelssohn. Fem violinkonserter, udmerket violinskole og en
hel del kammermusik.
David [davi′d], Gérard (ca. 1460—1523),
nederlandsk maler. Utgaat av den hollandske skole, videre
utdannet under indflydelse av Hans Memling. Arbeidet
væsentlig i sin fødeby Brügge. Andagtsbilleder, som
især utmerker sig ved kvindefigurernes ynde og
ypperlige landskapsbakgrunder. Fløialteret med «Kristi daab»
1508) i BrGgge er en hovedhjørnesten i
landskapsmaleriets historie. I Rouen en skjøn «Tronende madonna»
(1509), i London det smukke alterbillede «Den hellige
Katharinas trolovelse».
David [davi′d], Jacques Louis (1748—1825), fr.
maler, grundlæggeren av den nyere klassicistiske
malerkunst i Frankrike. I sin ungdom paavirket av Boucher
f. eks. portrættet av danserinden Guimard), for hvem
han hele sit liv næret stor respekt. Ved paavirkning
av hans lærer Vien vaktes siden hans interesse for
an-Horatiernes ed».
tikken. Efter at ha vundet den store pris fulgte han
Vien til Rom (1774—80), hvor han for altid blev en
ivrig forkjæmper for den antikiserende retning, som
gjennem utgravningerne i Pompeji og Winckelmanns
optræden kom til at spille en saa stor rolle. Ved
«Horatiernes cd» (1784; Louvre), som han efter sin hjemkomst
utstillet i Paris, satte han denne retning i høisætet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
