Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1097
lonistyrelsen og blev derved sat ut av det politiske
liv. Stor opsigt vakte hans under pseudonymet
Multatuli utgivne roman «Max Havelaar» (Amsterdam 1860;
d. overs. 1901). Han behandler her med glødende
farver og følelse Javas natur og folkeliv og de indiske
regenters tyranni og de europæiske kjøbmænds
havesyke. Av hans øvrige arbeider kan nævnes «Indrukken
van den dag», «Minnebrieven», «Milliænen-studien» og
dramaet «Vorstenschool». [Litt.: Biografier av Swart
Abrahamsz, Meerkerk, Spohr; bibliografi av Kok.]
Dekker [de′kə], Thomas (1570—1637), eng.
dramatiker. Han var en meget frugtbar forfatter som skrev
komedier, maskespil, tragedier og omarbeidet ældre
stykker, saaledes Marlows «Faustus». Av hans komedier
kan nævnes «Shoemaker’s holiday» og «Old Fortunatus».
Deklamatiōn (lat., foredragskunst) brukes 1. om den
kunstneriske fremsigelse av vers som er lært utenad og
indstudert med hensyn til den rette uttale og betoning.
Det er et stridsspørsmaal i hvilken grad hensynet til
versemaal, rytme og rim bør præge diktionen, og i
hvilken grad denne bør stræbe efter at ligne den naturlige
tales foredrag. — 2. D. (i sangkunsten) sigter til
gjennem foredraget at avveie sangparticts akcenter og
nuancer mest mulig i overensstemmelse med teksten og dens
indhold.
Deklaratiōn. 1. Tilkjendegivelse, erklæring,
offentliggjørelse (f. eks. av en forlovelse). — 2. (Handel.)
Forklaring, angivelse, især til toldboden og jernbanen.
Fortegnelse over varer som forsendes eller indføres, eller
som skal forsikres. — 3. I folkeretten anvendes d. om
en avtale mellem to eller flere stater, hvori de
konstaterer at de er kommet overens om i visse nærmere
angivne tilfælde at optræde paa en bestemt maate. D.
er, naar den er ratificert, som en traktat forbindende
for signaturmagterne.
Deklarēre (lat.), erklære, kundgjøre, angi.
Deklinatiōn. 1. (Astr.). D. er en stjernes
vinkelavstand Qs fra himmelens ækvator QQ:, maalt paa en
gjennem stjernen s og himmelpolerne P og P: lagt
storcirkel (d.s-cirkel). I
ækvator er d. 0 og regnes
derfra nordlig (+) eller sydlig
(-+) til 90° i polen. D.
findes ved observation i
meridianen, idet, naar den
i søndenfor zenith maalte
høide Ss kaldes h, og
stedets bredde NP kaldes p,
d. øæh t4+ p-—+ 990°, fordi
SO + PN = 90°. Maales
høide (h) nordenfor zenith,
har man d. =90 ° 4 p—h.
— 2. I fysikken d. s. s.
kompasnaalens misvisning,
se Magnetisme. —3. (Gram.), d. s. s. nominalfleksion,
de arter av bøining (især tal- og kasusbøining) som er
eiendommelige for navnord og tillægsord (pronomener
o. s. ; sml. Konjugation. Det tilsvarende verbum
er deklinere.
Deklinatiōnscirkel, se Deklination (astr.).
Deklinatiōnsnaal, deklinatorium, se
Magnetisme.
Deklinēre, se Deklination (gram.).
Dekokt, se Avkok.
Dekolletērt (av fr. collet, halskrave), med blottet
hals, nedringet.
Dekompositiōn (lat.), opløsning, sønderdeling.
komponēēre, opløse, sønderdele.
Dekoratiōn, dekorēre, deko′rativ. Den
kunstneriske utsmykning av en gjenstand, et bygverk eller
Deklination (astr.).
De-
Dekker—Dekort
1098
et værelse. Selv hos primitive naturfolk findes trangen
til at forskjønne de enkleste bruksgjenstande med
ornamenter. I utviklet kunst skjelner man mellem plastisk
d. (form) og malerisk d. (farve) og i bygningskunst
mellem ytre og indre d. Til den plastiske d. hører
utsmykning i rundplastik eller relief, med søiler (f. eks.
karyatider), kapitæler, gesimser o. s. v., til den maleriske
hører foruten dekorationsmaleri sgrafitto, beklædning
med plater av farvet marmor eller fajansefliser, mosaik
o. s. v. Mens staffelimaleriet væsentlig lægger an paa
at gi illusion av virkelighet, har det dekorative maleri
først og fremst at ta hensyn til samvirkningen med det
bygverk det skal pryde. Det kræver derfor mere en
flatebehandling end en rumbehandling og maa, om det
skal virke dekorativt, følge særlige love for
behandling av linjer og farve. Al d. opfylder bedst sin
bestemmelse naar den retter sig efter det materiale, hvori
den utføres, og slutter sig til konstruktionen av den
gjenstand, som skal forsires (som f. eks. gotikken);
derimot er den paa avveier, naar den tar overvegten over
eller trodser det konstruktive og materialet. Dette er
sterkt blit fremhævet i de senere aar, f. eks. av
belgieren Henri van de Velde. D.s historie følger den
almindelige stilhistorie. — En egen gren av d. utgjør
malingen av teater-d. — Ved d. forstaaes ogsaa
utmerkelsestegn, som f. eks. ordener.
Dekorērt stil (decorated style), eng. benævnelse paa
dette lands gotik under de tre Edvarder (1272—1377).
De engelske arkæologer har paa de forskjelligste maater
søkt at klassificere sin gotik, uten at egentlig nogen
har faat fast hævd. Engelsk
gotik gjennemgaar
selvfølgelig som al anden gotik
en ung eksperimenterende
periode, som stiger op til
høigotik for derefter at
utfolde de sikre dekorative
elementer. Mens denne sene
gotik i Frankrike er en
mat periode i forhold til
den tidligere overordentlige
rigdom, saa fortsætter i
England byggemanien med
uformindsket styrke.
Stilens særkjende er noget
urolig, sterkt dekorativt og
individuelt i motsætning til
den foregaaende tids fast
sammensluttede stilenhet.
De engelske hovedarbeider
er skibet i York samt det
meste ved katedralerne i
Exeter og Lichfield.
Tydeligst kjendes stilen paa de
sterkt dekorerte kapitæler snart med figurer, snart med
blomster (oprindelsen til de senere meget brukte
dekorative roser, hos os saakaldte Trondhjemsroser). I vinduerne
kommer maskeverket op, som paafastlandet først optræder
et aarhundrede senere. Der er heller ikke tvil om at
der findes flere motiver som paa fastlandet meget senere
optræder under den saakaldte «style flamboyant». I
ottekanten i Trondhjem, hvor hellig Olavs lik stod paa
høialteret, kom efter branden 1328 adskillig av denne
stil ind, hvor den paa en interessant maate blander sig
med den ældre stil. Det samme gjælder ogsaa
korbuen.
Deko′rt (fr. décourt, eng. deduction, abatement, ital.
sconto), avkortning, avslag, fradrag i pris el. sum. Jfr.
Rabat, Diskonto, Skonto. Enten er fradraget paa
forhaand avtalt mellem kjøper og sælger, eller det er
scd-Vindu i dekorert stil.
(Fra det indre av høikorets
kleristorium i Trondhjems Domkirke.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
