1101 for hans billeder hentet fra Bibelen, historien, mytologien, poesien (Dante, Shakespeare, Ariost, Byron, Goethe, W. Scott) som fra hverdagslivet. Han har ogsaa utført glimrende dekorative arbeider i biblioteket i deputeretkammeret (1838), Apollosalen i Louvre (1848) og et kapel i Saint-Sulpice (1861). D. er den betydeligste grundlægger av nyere fransk malerkunst og danner forbindelsen mellem denne og de store venetianske og flamske kolorister. Av litografier, som for denne tid spiller samme rolle som raderinger for de gamle hollandske malere, har D. utført en ypperlig serie til Goethes «Faust» (1825). Utgivelsen av hans breve og dagbøker har i de senere aar vakt stor opsigt: «Lettres de D.», utg. av P. Burty (2 utg. 1880) og «Journal d3’E. D.», utg. av P. Flat og R. Piot (1893—95, 3 ba.). [Litt.: Monografier av Chr. Tourneux (1886), E. Véron (1887), A. Robaut (1885) og P. Signac: «E. D. et le néo-impressionisme» (1899).] </chapter> <chapter name="Delacroix"> Delacroix [dəlakrwá], Léon Frédéric Gustave (1867—), belg. politiker, advokat. D. deltok tidlig i politik paa katolsk side. Efter Belgiens frigjørelse decbr. 1918 dannet han et koalitionsministerium, hvori den tidligere førsteminister Broqueville var indenriksminister og hvori foruten Vandervelde ogsaa socialisten Anseele indtraadte som arbeidsminister. Efter den store socialdemokratiske seier ved valgene 21 nov. 1919 rekonstruertes ministeriet; Broqueville traadte ut og socialisten Destrée overtok undervisningsministeriet. D. er selv finansminister, Vandervelde justisminister. Hittil er det ikke lykkes ministeriet at forene partierne i forfatningssaken. </chapter> <chapter name="De la Gardie"> De la Gardie [də-la-gardi′, alm. utt. delaga′rdi], en opr. fr. slegt, nedstammende fra den fra det 14 aarh. kjendte adelsslegt d’Escouperie i Languedoc, men med Pontus de la G. overført til Sverige, hvor den kom til at spille en betydelig rolle. Navnet de la G. antok Pontus efter slegtens gaard mellem Narbonne og Carcassonne. 1. Pontus de la G. (1520—1585), kom 1559 i dansk, senere ] i svensk tjeneste, hvor han støttet hertugerne mot Erik XIV. Baade som diplomat og kriger gjorde han sig fortjent og kjæmpet bl. a. glimrende mot russerne 1580. Druknet i Narova. — 2. Jacob de la G. (1583—1652), sv. officer, foreg.s søn. Under Sveriges indblanding i de russiske tronkampe trængte han 1610 ind i Moskva, men da han maatte vike for en polsk overmagt, indtok han Novgorod og søkte forgjæves at skaffe Gustaf Adolfs bror Karl Filip tsartronen. 1615 greve, 1617 riksmarskalk, 1632 medlem av formynderstyrelsen. Han var gift med Gustaf Adolfs ungdomselskede, Ebba Brahe. — 3. Magnus Gabriel de la G. (1622—86), sv. statsmand, foreg.s søn. Smuk, pragtlysten og kunstelskende steg han høit i dronning Kristinas gunst, selv om der vistnok ikke har været tale om noget elskovsforhold. Han egtet Karl Gustafs søster, blev 1652 riksskatmester, men faldt 1653 i unaade. Som rikskansler blev han 1660 en av formynderstyrelsens mægtigste mænd og en ] varm ven av Frankrike, men Karl XI’s reduktion medførte hans økonomiske ruin. — 4. Jakob Gustaf de la G. (1768—1842), envoyé i Wien 1799—1801, London 1813, Madrid 1813—19. Landmarskalk 1834—35. Grundet det «De la Gardie’ska arkivet» (nu i Lund, 20 bd., ut- ] git av P. Wieselgren), en berømt samler av gamle doku- ] menter. elagōa-Bay [-bei], Sydøstafrika, havbugt som fra det Indiske Hav gaar mot sydvest ind i den sydligste ] del av den portugisiske koloni Mocambique under 26 ° s. br. indenfor halvøen og øen Inyak. D., som omgives av et sumpig og usundt land, optar i nord Komati-elven, i syd Usutu og mellem disse Umbeluzi, ved hvis munding den vigtige by Lourençco Marques. Siden Vasco Delacroix-De Laval 1102 da Gama′s opdagelse 1498 har D. været i portugisisk eie; men Portugals ret blev bestridt først av Holland og siden 1823 av England, som gjentagne ganger (1875, da Mac Mahons voldgift avgjorde striden til Portugals fordel, 1889 og 1906) har gjort forgjæves forsøk paa at komme i besiddelse av denne Sydøstafrikas bedste og Transvaal nærmeste havn. Den i 1890-aarene anlagte jernbane fra D. til Transvaals hovedstad Pretoria var av overordentlig betydning for boerne under den sidste krig med England 1899—1900. </chapter> <chapter name="Delagtighet"> Delagtighet, se Medvirkning. </chapter> <chapter name="Delany"> Delany [dileini], Patrick Bernard (1845—), amer. telegraftekniker, f. i Irland, kom i 10-aarsalderen til Amerika og begyndte som telegrafist i 18-aarsalderen. Har gjort en række tildels vigtige opfindelser i telegrafteknikken. </chapter> <chapter name="Delaplanche"> Delaplanche [də-la-plã′š], Eugène (1836—91), fr. billedhugger. Elev av Duret. Hovedverker: «Eva efter syndefaldet» (1870; i marmor i Luxembourg, i gips i glyptoteket i Kbh.) og komponisten Aubers statue i operaen i Paris (1881). </chapter> <chapter name="De la Rey"> De la Rey, Jakobus Herklaas (1847—1914), boergeneral; siden 1893 medlem av Transvaals «første folkeraad» og var her en motstander av Krügers yderliggaaende politik mot «uitlanders». Kjæmpet under Cronje mot Lord Methuen ved Modder River og Magersfontein. I den paafølgende guerillakrig var D. Louis Bothas næstkommanderende og opererte især i Vesttransvaal; slog her general Clement ved Nooitgedacht (13 dec. 1900) og erobret oberst Paris’ kolonne ved Tweebosch (7 mars 1902), hvor ogsaa Lord Methuen blev tat tilfange. D. deltok i fredsforhandlingerne og medundertegnet overenskomsten i Vereeniging 31 mai 1902. 1914 stillet han sig i spidsen for et oprør mot engelskmændene, men blev skutt allerede 15 sept. </chapter> <chapter name="Delaroche"> Delaroche [də-la-råš], Paul (eg. Hippolyte) (1797 —1856), fr. maler. Historiemaleri særlig med nationale emner. Eklektiker, som særlig søkte at behage publikum, og som repræsenterer den borgerlige smak under Ludvig Filip. Han lægger en hovedvegt paa historisk korrekt gjengivelse av dragter og omgivelser og behandler emnerne melodramatisk. Av hans arbeider kan nævnes: «Dronning Elisabeths død» (1828; Louvre), «Cromwell aapner Karl I’s kiste (Nimes), «Edvard IV’s barn» (1830; Louvre), «Jane Grey’s henrettelse» (1834), «Hertugen af Guise’s mord» (1835; Chantilly). (Se ill. næste side.) </chapter> <chapter name="Delator"> Delātor (lat.), angiver, anklager, særlig om de professionelle anklagere (for majestætsforbrydelse) i den romerske keisertid (fra Tiberius til Domitian). elaunay (dəlånæ′], Jules Élie (1828—91), fr. maler. Elev av Lamothe og Flandrin. Bibelske, historiske og mytologiske billeder, ogsaa fresker (i operaen og Panthéon i Paris): «Diana», 1872; Luxembourg; «Ofelia», 1882; portrætter. </chapter> <chapter name="Deelaunay"> Deelaunay [dəlånæ′], Louis Arsène (1826—1903), fr. skuespiller, debuterte 1846 paa Odéon-teatret og kom efter to aars forløp til Théâtre français, hvor han snart optoges blandt societærerne. 1877 lærer ved konservatoriet. D. var baade i det moderne og klassiske repertoire den ideale elsker, som selv høit oppe i aarene bevarte sin illuderende magt. </chapter> <chapter name="De Laval"> De Laval [də-lava′l], Karl Gustaf Patrik (1845— 1913), sv. ingeniør og opfinder, tilhører en gl. militærslegt, hvis stamfar Claude D. 1622 kom til Sverige fra Frankrike. D., som 1866 tok eksamen som ingeniør i Stockholm og 1872 doktorgraden ved Upsala universitet, er blit mest bekjendt ved sit arbeide med melkecentrifugen (se Centrifuge), som han begyndte at eksperimentere med allerede i 1870-aarene. Til utnyttelse av