Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1101
for hans billeder hentet fra Bibelen, historien,
mytologien, poesien (Dante, Shakespeare, Ariost, Byron, Goethe,
W. Scott) som fra hverdagslivet. Han har ogsaa utført
glimrende dekorative arbeider i biblioteket i
deputeretkammeret (1838), Apollosalen i Louvre (1848) og et
kapel i Saint-Sulpice (1861). D. er den betydeligste
grundlægger av nyere fransk malerkunst og danner
forbindelsen mellem denne og de store venetianske og
flamske kolorister. Av litografier, som for denne tid
spiller samme rolle som raderinger for de gamle
hollandske malere, har D. utført en ypperlig serie til
Goethes «Faust» (1825). Utgivelsen av hans breve og
dagbøker har i de senere aar vakt stor opsigt: «Lettres
de D.», utg. av P. Burty (2 utg. 1880) og «Journal d3’E.
D.», utg. av P. Flat og R. Piot (1893—95, 3 ba.). [Litt.:
Monografier av Chr. Tourneux (1886), E. Véron (1887),
A. Robaut (1885) og P. Signac: «E. D. et le
néo-impressionisme» (1899).]
Delacroix [dəlakrwá], Léon Frédéric Gustave
(1867—), belg. politiker, advokat. D. deltok tidlig i
politik paa katolsk side. Efter Belgiens frigjørelse decbr.
1918 dannet han et koalitionsministerium, hvori den
tidligere førsteminister Broqueville var indenriksminister
og hvori foruten Vandervelde ogsaa socialisten Anseele
indtraadte som arbeidsminister. Efter den store
socialdemokratiske seier ved valgene 21 nov. 1919
rekonstruertes ministeriet; Broqueville traadte ut og socialisten
Destrée overtok undervisningsministeriet. D. er selv
finansminister, Vandervelde justisminister. Hittil er det
ikke lykkes ministeriet at forene partierne i
forfatningssaken.
De la Gardie [də-la-gardi′, alm. utt. delaga′rdi], en
opr. fr. slegt, nedstammende fra den fra det 14 aarh. kjendte
adelsslegt d’Escouperie i Languedoc, men med Pontus de
la G. overført til Sverige, hvor den kom til at spille en
betydelig rolle. Navnet de la G. antok Pontus efter
slegtens gaard mellem Narbonne og Carcassonne.
1.
Pontus de la G. (1520—1585), kom 1559 i dansk, senere ]
i svensk tjeneste, hvor han støttet hertugerne mot Erik
XIV. Baade som diplomat og kriger gjorde han sig
fortjent og kjæmpet bl. a. glimrende mot russerne 1580.
Druknet i Narova. — 2. Jacob de la G. (1583—1652),
sv. officer, foreg.s søn. Under Sveriges indblanding i
de russiske tronkampe trængte han 1610 ind i Moskva,
men da han maatte vike for en polsk overmagt, indtok
han Novgorod og søkte forgjæves at skaffe Gustaf Adolfs
bror Karl Filip tsartronen. 1615 greve, 1617
riksmarskalk, 1632 medlem av formynderstyrelsen. Han var
gift med Gustaf Adolfs ungdomselskede, Ebba Brahe. —
3. Magnus Gabriel de la G. (1622—86), sv.
statsmand, foreg.s søn. Smuk, pragtlysten og kunstelskende
steg han høit i dronning Kristinas gunst, selv om der
vistnok ikke har været tale om noget elskovsforhold.
Han egtet Karl Gustafs søster, blev 1652 riksskatmester,
men faldt 1653 i unaade. Som rikskansler blev han
1660 en av formynderstyrelsens mægtigste mænd og en ]
varm ven av Frankrike, men Karl XI’s reduktion
medførte hans økonomiske ruin. — 4. Jakob Gustaf de
la G. (1768—1842), envoyé i Wien 1799—1801, London
1813, Madrid 1813—19. Landmarskalk 1834—35. Grundet
det «De la Gardie’ska arkivet» (nu i Lund, 20 bd., ut- ]
git av P. Wieselgren), en berømt samler av gamle doku- ]
menter.
elagōa-Bay [-bei], Sydøstafrika, havbugt som fra
det Indiske Hav gaar mot sydvest ind i den sydligste ]
del av den portugisiske koloni Mocambique under 26 °
s. br. indenfor halvøen og øen Inyak. D., som omgives
av et sumpig og usundt land, optar i nord Komati-elven,
i syd Usutu og mellem disse Umbeluzi, ved hvis
munding den vigtige by Lourençco Marques. Siden Vasco
Delacroix-De Laval
1102
da Gama′s opdagelse 1498 har D. været i portugisisk
eie; men Portugals ret blev bestridt først av Holland
og siden 1823 av England, som gjentagne ganger (1875,
da Mac Mahons voldgift avgjorde striden til Portugals
fordel, 1889 og 1906) har gjort forgjæves forsøk paa at
komme i besiddelse av denne Sydøstafrikas bedste og
Transvaal nærmeste havn. Den i 1890-aarene anlagte
jernbane fra D. til Transvaals hovedstad Pretoria var
av overordentlig betydning for boerne under den sidste
krig med England 1899—1900.
Delagtighet, se Medvirkning.
Delany [dileini], Patrick Bernard (1845—), amer.
telegraftekniker, f. i Irland, kom i 10-aarsalderen til
Amerika og begyndte som telegrafist i 18-aarsalderen.
Har gjort en række tildels vigtige opfindelser i
telegrafteknikken.
Delaplanche [də-la-plã′š], Eugène (1836—91), fr.
billedhugger. Elev av Duret. Hovedverker: «Eva efter
syndefaldet» (1870; i marmor i Luxembourg, i gips i
glyptoteket i Kbh.) og komponisten Aubers statue i
operaen i Paris (1881).
De la Rey, Jakobus Herklaas (1847—1914),
boergeneral; siden 1893 medlem av Transvaals «første
folkeraad» og var her en motstander av Krügers
yderliggaaende politik mot «uitlanders». Kjæmpet under Cronje
mot Lord Methuen ved Modder River og Magersfontein.
I den paafølgende guerillakrig var D. Louis Bothas
næstkommanderende og opererte især i Vesttransvaal; slog
her general Clement ved Nooitgedacht (13 dec. 1900)
og erobret oberst Paris’ kolonne ved Tweebosch (7 mars
1902), hvor ogsaa Lord Methuen blev tat tilfange. D.
deltok i fredsforhandlingerne og medundertegnet
overenskomsten i Vereeniging 31 mai 1902. 1914 stillet
han sig i spidsen for et oprør mot engelskmændene,
men blev skutt allerede 15 sept.
Delaroche [də-la-råš], Paul (eg. Hippolyte) (1797
—1856), fr. maler. Historiemaleri særlig med nationale
emner. Eklektiker, som særlig søkte at behage
publikum, og som repræsenterer den borgerlige smak under
Ludvig Filip. Han lægger en hovedvegt paa historisk
korrekt gjengivelse av dragter og omgivelser og
behandler emnerne melodramatisk. Av hans arbeider kan
nævnes: «Dronning Elisabeths død» (1828; Louvre),
«Cromwell aapner Karl I’s kiste (Nimes), «Edvard IV’s
barn» (1830; Louvre), «Jane Grey’s henrettelse» (1834),
«Hertugen af Guise’s mord» (1835; Chantilly). (Se ill.
næste side.)
Delātor (lat.), angiver, anklager, særlig om de
professionelle anklagere (for majestætsforbrydelse) i den
romerske keisertid (fra Tiberius til Domitian).
elaunay (dəlånæ′], Jules Élie (1828—91), fr.
maler. Elev av Lamothe og Flandrin. Bibelske,
historiske og mytologiske billeder, ogsaa fresker (i operaen
og Panthéon i Paris): «Diana», 1872; Luxembourg;
«Ofelia», 1882; portrætter.
Deelaunay [dəlånæ′], Louis Arsène (1826—1903),
fr. skuespiller, debuterte 1846 paa Odéon-teatret og kom
efter to aars forløp til Théâtre français, hvor han snart
optoges blandt societærerne. 1877 lærer ved
konservatoriet. D. var baade i det moderne og klassiske
repertoire den ideale elsker, som selv høit oppe i aarene
bevarte sin illuderende magt.
De Laval [də-lava′l], Karl Gustaf Patrik (1845—
1913), sv. ingeniør og opfinder, tilhører en gl.
militærslegt, hvis stamfar Claude D. 1622 kom til Sverige fra
Frankrike. D., som 1866 tok eksamen som ingeniør i
Stockholm og 1872 doktorgraden ved Upsala universitet,
er blit mest bekjendt ved sit arbeide med
melkecentrifugen (se Centrifuge), som han begyndte at
eksperimentere med allerede i 1870-aarene. Til utnyttelse av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
