Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1115
Demaskēre, ta masken av, avsløre, blotte; i
militærsproget at fjerne de skjul hvormed angreps- eller
forsvarsverker eller troppeopstillinger har været maskert.
Demave′nd, den høieste top av Elbursfjeldene syd f.
det Kaspiske Hav, 5670 m. D. er en utslukket vulkan,
men krateret utsender endnu svoveldampe; den er
dækket med evig sne, og flere bræer strækker sig nedover
siderne. Første gang besteget av europæere i 1837,
senere oftere.
De′mbea, Nordøstafrika, den nordlige del av
landskapet Amhara i Abessinien, nord for Tanasjøen som
ogsaa kaldes D.-sjø. D. ligger paa et ca. 2 000 m. høit
plataa, er frugtbart og vel skikket for akerbruk og
fædrift, særlig saueavl. Her ligger Gondar, som før
var keiserdømmets hovedstad; den blev ødelagt 1888.
De′mbia, Vestafrika, elv i fransk
Demaskere—Demetz
1116
Demēter (græ. mytol.), gudinde for jordens
frugtbarhet, datter av Kronos og Rheia, romernes Ceres (s. d.).
D. dyrkedes overalt i Grækenland som den der hadde
skjænket menneskene kornet og lært dem
akerdyrkning, særlig i Eleusis (s. d.). Med Zeus har hun
datteren Persefone (s. d.). — D. kaldes Chloe (s. d.) og
Karpoforos («frugtgiverinden») og Thesmoforos («ovgiverinden»).
— D. fremstilles i den græ. kunst som en noget ældre
kvinde, fuldt beklædt, i regelen bærende aks, et scepter
eller en fakkel (denne spillet en rolle ved hendes kultus;
mest bekjendt er et relief fra Eleusis (D. sammen med
Persefone og hendes tjener Triptolemos) og en statue i
Ny-Carlsbergs glyptotek.
Demētrias, havneby i oldtidens Thessalien ved den
Pagasæiske Bugt, grundlagt omkr. 290 f. Kr. av
Demetrios Poliorketes (s. d.); var i
Guinea, utspringer i Futa Djallons F
fjelde, heter i sit øvre løp Konkuré
som optar Kakriman og Kokulo,
og munder ut i Sangaréabugten
under 9° 40 n. br.
Dembi′nsky, Henryk (1791
—1864), polsk general. Deltok
under Napoleon i felttoget mot
Rusland (1812) og blev kaptein.
Under fædrelandets opstand (1830—
31) vandt D. ry som en av Polens
tapreste generaler. Særlig opsigt
vakte hans dristige tog fra
Lithauen gjennem det av fiender
opfyldte land til Warschau, hvor
han mottoges med jubel (juli
1831) og blev guvernør. Efter
oprørets undertrykkelse flakket han
hjemløs om og var bl. a. i Syrien,
hvor han reorganiserte Mehemed
Alis hær. Under Ungarns oprør
1848 ilte D. til hjælp, fik en
kommando og kjæmpet i flere slag
med vanlig tapperhet, men
uheldig. Derefter gjenoptok D. sit
omflakkende liv og har selv i en
række skrifter git en fremstilling
av sine felttog.
Dementiī (fr.), erklæring om at
almindelighet de makedoniske
kongers residens; ruiner i
næarheten av Volo.
Demētrios, makedoniske
konger. 1. D. I Poliorkētes (d. 283
f. Kr.), «stadbeleireren», søn av
Antigonos Monoftalmos, undcr
hvem han kjæmpet tappert,
befriet 307 f. Kr. Athen for
Kassandros’ herredemme, antok kort
efter kongenavn, led med sin far
nederlaget ved Ipsos (301); 294
konge i Makedonien, som han dog
maatte forlate 288, forhatt av sit
folk for sin ødselhet og sit
hovmod; død hos Seleukos i Syrien.
— 2. D. II, søn av Antigonos
Gonatas, konge i Makedonien 239
—29, kjæmpet uavbrutt mot
nabofolk. — 3. D. III (d. 181 f. Kr,),
prins, søn av Filip V av
Makedonien, gissel og gesandt i Rom,
mistænkeliggjort av sin bror
Perseus og forgit av sin far.
Demētrios, syriske konger. 1.
D. I Soter (d. 151.t. Kr.), søn
av Seleukos IV; ved dennes død
levet D. i Rom som gissel, men
undvek derfra 163 f. Kr., og 161
noget er usandt, gjendrivelse.
Dementere, erklære noget for
usandt, gjendrive.
Deme′ntia, sløvsind, er en gjennem hjernelidelser
opstaat sjælelig svækkelsestilstand; den findes hyppig i
den høiere alder (aareforkalkning m. m.), sees ogsaa
efter apoplektiske anfald, alvorlige hodelæsioner,
hjernebetændelser, i forløpet av svære (f. eks. alkoholiske)
sindssygdomme, ved epilepsi etc. — D. paralytica («generel
parese») kaldes det sløvsind som kan opstaa hos
syfilitikere 13—15 aar efter smitten, og som er præget av
storhetsidéer og eksaltation. Kun et ringe procentantal
av sylfilitikere faar denne lidelse, som sedvanlig i løpet
av faa aar fører til døden under tiltagende almindelig
sjælelig og legemlig svækkelse, lammelser, kramper m. m.
Demerāra, Sydamerika. 1. Elv i britisk Guayana,
utspringer paa Maccari-fjeldene midt i landet og rinder
mot nord ut i Atlanterhavet ved koloniens hovedstad
Georgetown. — 2. Distrikt i britisk Guayana omkring
1, mellem elvene Essequibo i vest og Berbice i øst. —
3. D. brukes undertiden som navn paa britisk Guayana
i sin helhet.
Demerāra, et sukker som faaes fra brit. Guayana;
de lysere sorter, som har store, krystallinske korn, er
meget anset, de mørkere derimot er ikke saa fin vare.
Demeter.
blev han herre over Syrien.
Kjæmpet uten resultat mot jøderne.
Senere beseiret aven oprører ogdræpt.
— 2. D. II Niktor (d. 126 f. Kr.), søn av D. I,
gjenvandt Syrien 146 efter at ha levet i landflygtighet;
efter en paa vekslende tilskikkelser rik regjering blev
han slaat ved Damaskus av en rival og dræpt kort efter.
Demētrios Falēreus (d. e. fra Faleron) (omkr. 345
—omrkr. 280 f. Kr.), græ. filosof, discipel av Theofrast,
sattes av Kassandros til at styre Athen fra 318—307,
hvilket han gjorde glimrende; 307 drog han til Ægypten,
hvor han medvirket ved indretningen av Alexandrias
bibliotek; intet skrift av ham bevaret.
Demētrius, russ. storfyrster, se Dimitrij]j.
Demetz [dəmæ′s], Frédéric Auguste (1796—1873),
fr. kriminalreformator; besøkte 1837 de Forenede Stater
for at studere strafanstalterne der og fik herunder
stadfæstet sine erfaringer som dommer for at det herskende
straffesystem med isolert indesperring hverken
forbedrer forbryderen eller betrygger mot tilbakefald.
Straffangen skulde ikke ruge over sin skjæbne og fortætte
sit samfundshat inden cellens vægger, men vænnes til
arbeide i det frie, dog fjernet fra storbyernes fristelser.
For at prøve sit system anla han 1839 sammen med
en ven paa dennes gods Mettray (ved Tours) en jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
