1125 </chapter> <chapter name="D’Entrecasteaux-øerne"> D’Entrecasteaux-øerne [dãtrəkastå′-], brit. øggruppe i Stillehavet ved sydøstspidsen av Ny-Guinea, omtr. 3150 km.² med omtr. 12500 indb. (papuer). De største øer er Normanby, Fergusson og Goodenough. </chapter> <chapter name="Dents-du-midi"> Dents-du-midi [dã-dy-midi′], se Dent 3. </chapter> <chapter name="Denudation"> Denudatiōn (lat.), blottelse;i denu dere, blotte, avsløre. D. (geol.), bortførelse av de i overflaten beliggende dele av jordskorpen, saa tidligere dækkede partier blottes. D. virker henimot at jevne jordens overflate ned til havets niveau. Det er vand, is og vind som frembringer d. Det rindende vand og isbræer virker ved sin erosion (s. d.), som særlig er av betydning i fjeldlandskaper, havets bølger og brænding ved at tære paa kysterne ved abrasionen (s. d.), vindens d. (deflation) ytrer sig især i, lavlandet. </chapter> <chapter name="Denunciation"> Denunciatiōn (lat.), angivelse, melding, specielt angivelse for øvrigheten av en tilsigtet eller utført forbrydelse. Ofte brukes ordet i en noget foragtelig betydning om angivelser, som sker av lavere, private bevæggrunde. Sidstnævnte betydning forbindes hyppigst med denuncia′nt, angiver, og denuncisšēre, angi. </chapter> <chapter name="Denver"> Denver [de′nvə], Forenede Stater, hovedstad i Colorado, ved den sydlige Platteelv og ved foten av Rocky Mountains, 1 600 m. o. h., omtr. 268 000 indb. (1916). D. er midtpunktet for et stort grubedistrikt og har desuten meget betydelig industri, jern- og maskinindustri, ølbryggeri, møller ete. Byen har brede gater, mange vakre parker og storartede bygninger, deriblandt et imponerende «kapitol» av granit. Her er ogsaa Colorados statsuniversitet. — D. blev anlagt i 1859. Norsk vicekonsulat. </chapter> <chapter name="Deo annuente"> Dēo annue′nte (favente el. juvante) (lat.), med Guds hjælp. </chapter> <chapter name="Deoband"> Deoband, Forindien, by i distriktet Saharanpur, 150 km. nord for Delhi, omkr. 20 000 indb., har mange moskéer og hindutempler. I nærheten flere hinduiske helligdomme, som besøkes meget av pilegrimmer. </chapter> <chapter name="Deogarh"> Deogarh, Forindien, by i prov. Bihar, 80 km. sydvest for Baghalpur (ved Ganges), 10 000 indb. Berømt ved en gruppe av 22 templer helliget til Civa og besøkt av en mængde pilegrimmer. j </chapter> <chapter name="Deo gratias"> De′o grātias (lat.), Gud ske lov. De o′mnibus rēbus et nonnu′llis āliis (lat.), com alt mulig og forskjellig andet», d. e. om alt mulig mellem himmel og jord. </chapter> <chapter name="Deoprajag"> Deoprajag el. Deoprag, by i Indien ved sammenløpet av Alaknanda og Bagirathi, Ganges’ to kildeelver. D. er et av hinduernes helligste valfartssteder og har et berømt tempel, som ifølge traditionen skal være 10 000 aar gammelt. </chapter> <chapter name="Deosai"> Deosāi ((Gudesletten»), en høisltette i det nordvestlige Forindien syd for Indus, mellem Kashmir og Baltistan. Høiden er omtr. 4 000 m., og den er omgit av optil 5 000 m. høie fjelde. Den er fuldstændig vegetationsløs, men bebodd av en mængde murmeldyr. Veien Srinagar—Skardo gaar over den. </chapter> <chapter name="Departement"> Departement [-máᶇ] er i Norge navnet paa de hovedavdelinger, hvori den overordnede centraladministration er delt. Hvert d. ledes av en statsraad (statsminister), se Centralforvaltning. Det samme er tilfældet i Sverige. I Danmark er d. derimot benævnelse paa underavdelinger i ministerierne, saaledes at d.s-chef omtrent svarer til ekspeditionschef i Norge. I Frankrike er d. navnet paa de store lokale administrative distrikter (svarende til vore fylker); styres av en præfekt. </chapter> <chapter name="Departemental komité"> Departementāl komité er i Norge benævnelse paa en av et regjeringsdepartement nedsat komité med det formaal at undersøke eller forberede en sak av vigtighet. En saadan komité har i almindelighet færre medlemmer og et mindre omfattende opdrag end de av Kongen d’Entrecasteaux-øerne Deponere 1126 opnævnte kongelige kommissioner eller de av Stortinget nedsatte parlamentariske kommissioner (se Kommissioner). </chapter> <chapter name="Departementstidende"> Departementstidende [-máns-] er et i Norge med offentlig understøttelse siden 1829 utkommende ukeblad. Det indeholder de vigtigste kongelige resolutioner, de til grund for disse liggende departementsforedrag, embedsutnævnelser m. v. og er saaledes et for landets administration betydningsfuldt kildeskrift. </chapter> <chapter name="Departere"> Departēre (lat.), fordele. Departition, fordeling. </chapter> <chapter name="Depeche"> Depeche el. depesche [depǽšə] (av fr. dépêcher, paaskynde), eg. ilbrev, embedsskrivelse fra el. til et utenriksdepartement og en diplomatisk tjenestemand i utlandet. Vigtigere d. sendes for at sikre dem hurtig besørgelse med særlig kurer eller ellers, for at betrygge deres hemmelighet, i egen forseglet væske. I utvidet betydning benyttes uttrykket d. om ethvert ilbrev, særlig alle ved telegraf befordrede meddelelser. </chapter> <chapter name="Dependere"> Dependēre (lat.) være avhængig av, være undergiven, bero paa. Dependent, avhængig, undergiven. </chapter> <chapter name="Depensere"> Depensēre (fr.), gi ut, ødsle. Depense, utgift, omkostning. </chapter> <chapter name="Depilatorium"> Depilatōrium, midler, ved hvilke man fjerner haar. Anvendes især ved abnorm haarutvikling i ansigtet hos kvinder. Tidligere benyttedes, som regel uten held, forskjellige kemiske stoffer, som svovelkalcium eller svovelbaryum; nu anvendes alm. elektrolytisk depilation, idet en fin elektrode føres ned i haarroten. Naar den galvaniske strøm sluttes, ødelægges haarpapillen. </chapter> <chapter name="Deplacement"> Deplacement [deplasmã′] kaldes vegten av den vandmasse som et frit flytende fartøi fortrænger. Denne er igjen lik fartøiets vegt, og d. er saaledes et maal for fartøiets størrelse og uttrykkes i ton à 1000 kg. Det er især krigsskibe, hvis størrelse angives paa denne maate, mens handelsskibe betegnes ved drægtighet i internationale register-tton. Passagerskibe betegnes ofte paa begge maater. </chapter> <chapter name="Deployere"> Deployere [deploajérə], et nu forældet milit. uttryk for at opmarsjere, d. e. at gaa over fra en smal og dyp formation (marsjkolonne, kolonne) til en bredere formation (kolonnelinje, linje). De bakre avdelinger rykker da ut til siden og frem i høide med de forreste. </chapter> <chapter name="Depolarisere"> Depolarisēre. Uttrykket brukes i fysikken om poler, d. e. parvis forekommende kraftcentrer. Naar de i polerne virkende kræfter fjernes eller nøitraliseres, taler man om depolarisation. </chapter> <chapter name="Deponens"> Depōnens (gram.), utsagnsord (verbum) med passiv form uten passiv betydning, som synes, længes. </chapter> <chapter name="Deponent"> Depone′nt (lat. depositor, av deponere, nedlægge) betegner i det juridiske sprog for det første den som nedsætter noget hos en anden til forvaring (jfr. Depositum). Desuten bruktes ordet tidligere ogsaa om den som avgav en forklaring, særlig for politiet eller retten. </chapter> <chapter name="Deponere"> Deponēre (lat., nedlægge, avgi). 1. D. er (juridisk) at overgi en løsøregjenstand til forvaring hos en anden mot eller uten vederlag. Det retsforhold som herved stiftes mellem de to personer, deponenten og depositaren, betegnes i n. lovsprog med forvaring, gjemme, opbevaring, nedsættelse o. s. v. eller med det romerske navn depositum (in deposito). Til dette retsforhold hører at forvareren overtar et tilsyn med tingen, og at forvaringen er kontraktens hovedøiemed, og at den samme ting skal tilbakeleveres. Depositaren pligter at føre personlig tilsyn med tingen og skal ifølge lovbokens 5—8 —17 gjemme tingen som sit eget gods. Han er ikke uten særlig avtale berettiget til at bruke den mere end fornødent for bevaringen (f. eks. for at motionere en hest), Deponenten kan naarsomhelst til rimelig tid kræve gjenstanden utlevert paa opbevaringsstedet, selv om en bestemt tid er avtalt, idet man gaar ut fra at