Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Desmerdyr: Genettakatten (øivberra genetta).
overskrider ikke Middelhavslandene. Av talrike
herhenhørende slegter og arter skal her kun nævnes følgende:
1. Desmerkattene el. viverrerne (viverra) er
taagjængere, klørne kan trækkes tilbake. Eneste
repræsentant for disse i Europa er genettakatten
(v. genetta), et vakkert litet dyr, omkr. 50 cm. langt,
halen 40 cm., skulderhøiden 15—18 cm.; gulgraa med
sorte pletter, har fortrinsvis hjemme i Nordafrika
(Marokko og Algerie, nord for Atlasfjeldene), men
forekommer ogsaa i Spanien og Sydfrankrike. Lever
særlig i klippefulde egne og nærer sig av fugler, rotter,
mus o. s. v., bryter undertiden ind i hønsegaarder og
myrder for fote. Da den først jager efter solnedgang
og bevæger sig med enestaaende hurtighet og smidighet,
lykkes det kun sjelden jægeren at gjøre den til sit
bytte. — To andre desmerkatter, civetten (vo. civetta)
fra Afrika og den indiske desmerkat ((Øb. «ibetha),
er særlig kjendt, fordi de leverer det vellugtende
desmer eller zibeth. Den afrikanske form er av størrelse
som en ræv, den indiske noget mindre og slankere.
Pelsen hos begge tæt og grov, langs ryggen strækker
sig like til haleroten en slags man, som dyrene kan
reise. Pelsens grundfarve hos den afrikanske art er
gulgraa med mørke uregelmæssige pletter. Den indiske
art mere brunlig. Civetten findes i hele Centralafrika,
navnlig i Øvre og Nedre Guinea. Den indiske form
lever saavel paa fastlandet som paa de Ostindiske Øer
og er av malaierne overført til talrike øer i det Stille
Hav. Begge disse desmerkatter holdes som husdyr for
sit kjertelsekrets skyld. Dette tømmer sig i to sækker
som munder paa overflaten gjennem en spalte kort
foran analaapningen. Kjertelsekretet skrapes ut av
sækkene ved skeer et par ganger om uken, knades
sammen med olje og indesluttes i smaa blikæsker. Man
føder dyrene med ferskt kjøt, særlig fuglekjøt, jo
rikeligere de fodres, desto mere desmer leverer de.
Nutildags er handelen med desmer gaat betydelig tilbake,
da det ikke Iænger anvendes i medicinen og i
kosmetikken fortrænges av moskus. — 2. Palmekattene
el. palmerullerne (paradoxurus), dyr av størrelse
som huskatten; halen, som næsten er like lang som
kroppen, kan hos nogen arter rulles op (derav det
sidste navn). De er halvsaaleg jængere med fem tær,
som bærer lange klør som kun kan trækkes halvt
tilbake; udmerkede klatrere, som jager fugler, men ogsaa
æter frugter og begaar alskens tyverier i plantagerne,
hvor de røver ananas, bananer og andre frugter; særlig
er de store yndere av de kjøttede hylstre omkring
kaffebønnerne; bønnerne selv passerer ufordøiet gjennem
deres tarmkanal og opsamles i ekskrementerne; efter
javanesernes forsikring leverer netop disse bønner den
bedste kaffe. Av palmerullere kan nævnes den
forindiske p. (p. niger) og den malaiiske p. eller
musangen (p. hermaphroditus) fra Bakindien og de
store Sundaøer. — 3. Mangusterne (herpestes) har
Desmerurt Desmoulins
1146
forlængede tær, som er forsynt med klør som ikke kan
trækkes tilbake, fotsaalerne nøkne. Herhen hører den
allerede i oldtiden berømte faraorotte (h.
ichneumon), som lever i Nordafrika, navnlig i Nildalen og
Vestasien. Den er noget større end vor huskat og har
en langhaaret, graagrøn pels, som falder nøie sammen
med omgivelsernes farve. Den holder til i
elvebreddernes sivskoger og graver sig underjordiske boliger.
Jager kun om dagen, i sommermaanederne altid
familievis. Dens næring er pattedyr, fugler og krybdyr,
sandsynligvis ogsaa frugter. — De gamle ægyptere tilbad
faraorotten som en landets velgjører og en
tilintetgjører av slanger og krokodiller. Efter Plinius’
skildring skulde den springe ind i krokodillernes gap og
sønderrive deres hjerte. Faraorotten holdes ofte tam.
— Næst efter faraorotten er mungoen (h. mungo)
den mest kjendte art. Den er utbredt over hele
Forindien og Ceylon, er kun 40—50 cm. lang og har en
sølvgraa pels. Blandt hinduerne holdes den høit i ære
paa grund av sin utrættelige jagt paa rotter, mus og
slanger. Da den er renslig og av fredsommeligere gemyt
end faraorotten, egner mungoen sig godt til at holdes
tam og blir sin herre tro som en hund. Mungoen er
indført paa Jamaica, hvor den sies at gjøre nytte for
et par mill. kr. aarlig ved at rense sukkerplantagerne
for rotter.
Desmerurt (udoxza moschatellina), en
urt som hører til vore tidligste vaarplanter.
krypende, skjællede rotstok utgaar 1—3 langstilkede,
3-koblede blade; de uanselige, grønlige blomster er
samlet i et litet hodeformet aks i stængelens spids.
Planten, som utsender en sterk moskusduft, vokser
helst i løvkrat; hos os findes den især i det
østenfjeldske, men den har ogsaa andre voksesteder og gaar
nordover endog til Varanger.
Desmidiaceer, smaa encellede grønalger, se Alger.
Desmīn, mineral av zeolitgruppen (s. d.). Bestaar
av et vandholdig kalcium-aluminium-silikat. Mineralet
er gjennemsigtig til gjennemskinnende, farveløst eller
ogsaa brunlig, gulagtig eller rødlig paa grund av
forurensninger. Forekommer paa ertsganger ved Kongsberg,
Andreasberg o. fl. st., men hovedsageligst i vulkanske
bergarter, f. eks. paa Island, hvorfra man har meget
vakre krystaller.
Desmōdium gyrans, «telegrafplanten», en omtrent
meterhøi plante av de erteblomstredes familie, særlig
interessant ved de bevægelser som dens blade utfører.
Disse er 3-koblede, og endesmaabladet er meget større
end de to smaa sidesmaablade. Disse sidste er det som
liten, spæd
Fra dens
i sterkt solskin bevæger sig periodisk op og ned.
Blomsterne er brungule og uanselige. D. stammer fra det
tropiske Asien og dyrkes ofte i varmhus.
Des Moines [deæmwa′n], Forenede Stater. 1. Bielv
til Mississippi, rinder gjennem Iowa og falder ved
Keokuk i Mississippi efter et omtr. 900 km. langt løp.
— 2. Hovedstad i Iowa, ved elven av samme navwvn,
104 000 indb. (1917). Mange vakre bygninger, deriblandt
statens kapitol. Universitet, stort bibliotek. Stor
tilvirkning av landbruksmaskiner.
Des-moll, se Des.
Desmoulins [dæemulæǣ′], Benoîit Camille (1760—
94), fr. revolutionsmand. Jurist, sakfører i Paris, da
revolutionen brøt ut. Utgav 1789 «La France libre»,
en idealistisk forherligelse av oltidsrepublikkernes
samfundsliv. Efter Neckers avskedigelse opfyldt av harme
mot regjeringen agiterte han i Palais Royals have (12
juli 1789) og var en av hovedmændene for toget mot
Bastillen (14 juli). Stiftet tidsskriftet «Revolutions de
France et de Brabant» (1789—91, 7 bd.). Sammen med
Danton deltok han i den agitation som førte til stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
