Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1147
paa Tuilerierne 10 aug.
1792. Grundet (med
Danton) Cordelierklubben.
Medlem av konventet,
stemte for kongens
henrettelse og var ivrig
motstander av girondinerne
(mot hvem han skrev
smædeskriftet «Histoire
des girondins»), men blev
efter deres fald selv
betænkelig over det
jakobinske
rædselsherredømme og begyndte i
slutningen av 1793 bladet
«Le Vieux Cordelier»,
hvori han angrep de
revolutionære utskeielser.
Hébert anklaget ham for
at arbeide for
kongedømmets gjenoprettelse.
Han blev vistnok frikjendt for anklagen, men
Robespierre var mistænksom og skinsyk paa ham, og da
baade D. og Danton stadig mere angrep
rædselsregimentet, blev de begge fængslet, dødsdømt og guillotinert
(5 april 1794). Hans yndefulde og opofrende hustrmu,
Lucile, guillotinertes 8 dage efter. D.s skrifter er
utgit av Claretie (2 bd., Paris 1874).
Desna, elv i det sydvestlige Rusland, begynder i guv.
Smolensk og falder ut i Dnjepr likeoverfor Kijev. 1 000
km. lang. Den er seilbar fra Brjansk, 840 km. Dens
største bielv er Seim, som er 600 km. lang.
Desodorisatiōn, fjernelse, tilintetgjørelse av
ildelugtende stoffer. Sker oftest ved oksyderende midler
Benoît Camille Desmoulins.
som ozon, vandstofhyperoksyd, overmangansurt kali
o. s. v.. Som nødhjælp anvendes dækning med anden
lugt. Jfr. Desinfektion.
Desoksydatiōn, fjernelse av surstof, se Reduktion.
esolation [desəle′šn] (eg. trøstesløshet, øde sted).
1. Forbjerg paa øen Nunarsuit i det sydvestlige
Grønland. — 2. Saa kaldte Davis et av ham 20 juli 1585
opdaget land, som senere viste sig at være det
sydøstlige Grønland. —3. D. Cañ on kaldes en dal i staten Utah
i Nordamerika under ca. 39° 30′ n. br.; den
gjennemstrømmes av Green River, Colorados vestlige kildeelv. —
4. Langstrakt ø i det sydlige Chile syd for den vestlige
indgang til Magellanstrædet, som begynder ved Kap Pillar.
Desorganisatiōn (fr.), opløsning av den organiske
sammenhæng, forstyrrelse; desorganisēre, opløse,
forstyrre, bringe ut av naturlig forbindelse.
Despatch-money [despæ′tš m»ni], se
Dispatchmoney.
Despektēre (lat.), ringeagte; despekt, ringeagt.
Despeñapérros (Puerto de D.), Spanien, pas i Sierra
Morena; gjennem D. gaar jernbanen fra Madrid til Sevilla.
Desperādos (sp., «de fortvilede»), medlemmer av et
radikalt omveltningsparti, som stiller sig utenfor lovene.
Desperāt (lat.), fortvilet, haabløs; desperatiəðōõn,
fortvilelse.
Despériers [deperje′], Bonaventure (omtr. 1500—
44), en av det 16 aarh.s største prosaforfattere i Frankrike.
Blev sekretær hos Margrete av Navarra, men mistet
kort efter denne stilling i anledning av «Cymbalum
mundi» (1538), en antireligiøs satire. Hans hovedverk,
utg. 1558, er «Nouvelles récréations et joyeux devis»,
en samling noveller i Boccaccios stil.
Despoblādo, Sydamerika, et ca. 3500 m. høit, med
græs og busker bevokset, tyndt befolket plataa i de
østlige Ander mellem 22° og 25° s. br. Tilhører siden
1900 Argentina, prov. Jujuy.
Desna—Dessauermarsjen
1148
Desportes [depå′rt], Alexandre Francçois (166I
—1743), fr. maler. Elev av den tyske dyremaler Nicasius.
D. er den første franske kunstner som malte
dyrebilleder, jagtbilleder og stilleben. Arbeidet for Ludvig
XIV’s og Ludvig XV’s hof. Ogsaa utkast til gobeliner.
Desportes [depå′rt], Philippe (1546—1606), f. i
Chartres. Som biskopssekretær i Rom erhvervet han
tidlig grundig kjendskap til ital. sprog og litteratur.
Han er da ogsaa en av hovedrepræsentanterne for den
italianiserende retning i den franske lyrik i det-16
aarh.s anden halvdel, ved sine glimrende og pointe-rike,
men samtidig maniererte og tørre sonetter.
Despot (av græ. despotes, hersker, uindskrænket
magthaver), i moderne sprogbruk om fyrster som regjerer
vilkaarlig og brutalt.
Despotī el. despoti′sme brukes hovedsagelig om
en forfatningstilstand, hvor statsoverhodet hersker
ubundet av lov og ret og utøver regjeringsmagten vilkaarlig
efter eget godtykke. Undertiden anvendes det om det
absolutte regjeringssystem (se Absolutisme). Man
taler ogsaa om d., naar den individuelle frihet og
sikkerhet krænkes og undertrykkes ved en stats
lovgivning.
Despréaux [dæpreå′], se Boileau D. [
Desprès [dæprǽ], Suzanne (1877—), fr.
skuespillerinde, f. i Indien, vokset op i en fattig
arbeiderfamilie paa Montmartre i Paris, debuterte 1895 ved
L’Oeuvreteatret, med hvis direktør Lugné-Poë hun blev
gift. Hendes roller tilhører saavel det klassiske franske
(Phédre) som det moderne drama (Nora). Hendes styrke
ligger i den intelligente gjennemarbeidelse av rollernes
psykologi og den sanddru, for ethvert effektjageri
befridde gjengivelse av disse.. Hun har besøkt mange
lande, saaledes flere ganger Norge.
Desprez [dæpræ′], Jean Louis (ca. 1740—1804), fr.
maler og arkitekt. Efter at ha truffet Gustaf III i
Rom kom han i 1784 til Stockholm, hvor han kom til
at spille en stor rolle i byens kunstliv. Særlig utmerket
han sig som teatermaler. Hans talrike flotte
arkitektoniske projekter kom for en stor del ikke til utførelse.
Utført blev dog orangeribygningen i Upsala (1787—1807?7).
Hans historiemalerier, hvorav «Gustaf III i Peterskirken
i Rom» og «Slag mellem krotoniater og sybariter» findes
i Stockholms nationalmuseum og «Slaget ved Hogland»
paa Rosersberg, er mindre fremragende.
Dessalines [desali′n], Jean Jacques (1758—1806),
keiser av Haīïti, opr. negerslave fra fransk Haiïti,
utmerket sig under Toussaint l’Ouvertures oprør mot
Frankrike ved stor tapperhet og grusomhet. Ved
Toussaints forvisning underkastet D. sig 1802 general Leclerc,
men ved en ny opstand 1803 fordrev han de franske
og lot sig 1804 utrope til keiser; gjorde sig snart
forhatt ved sin tyranniske grusomhet og myrdedes i et
oprør reist av generalerne Christophe (s. d.) og Pétion.
De′ssau, Tyskland, hovedstad i Anhalt, ved elven
Mulde, 3 km. ovenfor dens munding i Elben; 58 000
indb. (1910). D. er en moderne by med brede gater.
Av bygninger kan nævnes slottet med en stor
malerisamling, teatret fra 1856, raadhuset fra 1901 og
kunstmuseet fra 1904. Byen har 6 kirker, flere høiere skoler
og et prægtig bibliotek med 80 000 bind. Mindesmerker
findes bl. a. av fyrst Leopold («Der alte Dessauer»),
Moses Mendelssohn og keiser Vilhelm I. Industrien er
betydelig og omfatter sukkerraffinaderi, uldfabrikker,
mekaniske verksteder og tapetfabrikker. Siden 1860
har D. en havn ved Elben, Wallwitzhafen.
Dessauermarsjen, populær marsjmelodi hvormed
fyrst Leopold av Anhalt-Dessau («Der alte Dessauer»)
blev mottat, da han 1706 holdt sit indtog i Turin.
Motiver derfra benyttet i flere musikverker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
