Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
var hans hustru. Han blev forfærdelig undselig ogsaa
for han skulde gaa sammen med hende slik. Ranke
som lys, stirrende ret frem for sig, skred de side om
side opover kirkegaarden.
Efter dugurd fulgte Olav med Arnvid til biskops
gaarden. Han var ilde til mote under den gang, og
det blev ikke bedre, da han maatte sitte alene og
vente i biskopens stenstue, efterat en klerk hadde tat
Arnvid med sig op til herr Torfinn i biskopens sove
kammer.
Det varte og det rak. Olav hadde aldrig været
inde i en stenhall før, og der var nok at se paa. Lof
tet var muret det med og hvaelvet, saa der kom ikke
lys md andet end fra et litet glasvindu paa bakvæg
gen, men der var ikke saa værst mørkt likevel, for
rummet var hvittet mdi, og saa høit op som en pleier
at hænge tepper var væggene malt ut med lyse blom
ster og fugler. Nogetslags ildsted fandtes ikke i rum
met, men like efter at han var kommet md kom to
mænd bærende med et stort glo-bækken og stillet midt
paa gulvet. Olav gik borttil og varmet hænderne
over det, naar det blev for kjedt at sitte og fryse paa
bænken. Han fik sitte alene det meste av tiden, og
han likte sig ikke i dette rummet; der var noget kirke
lig ved det som gjorde ham utryg.
Engang kom der md tre mænd i reiseklær; de
stillet sig omkring trækul-bækkenet og snakket, lest
ikke se unggutten paa bænken. Det var om en sak
de hadde — en fiskerettighet. De to gamle var bøn
der oppe fra Fagaberg etsteds, og den unge var prest
og stedsøn til den ene bonden. Olav kom til at kjende
sig svært ung og uerfaren — det blev vist ikke let
for ham at gjøre sig gjældende her. Om litt kom en
av biskopens sveiner og hentet dem ut. Olav kunde
hat hug til at gaa ut i borggaarden selv — der var
meget at se paa. Men han dømte at det sømmet sig
vel ikke; han fik sitte der han sat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
