Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ødemarken - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Paa Cecilia tænkte han aldrig saan — at hun var
Ingunns datter like fuldt som hans.
Han kunde ikke hindre det nu, at tjenestefolkene
snakket om Eiriks rømning. Selv sa han næsten
ingenting. Men han lyttet stivt og spændt — om de
andre skulde ha faat spurt op noget.
Søndenveiret blev staaende. Trækvinden pep
gjennem kirken julenat, saa kjerteflammerne i det lysfyldte
kor la sig flatt nedpaa stundimellem, naar stormen
rigtig tok i — rummet deroppe mørknet, og saa skaket
de tunge hurderne, og lemmerne for vindusgluggerne
slamret — som om uveirsvætterne la sig av al magt
mot lukke og stængsel, raste for at hindre den hellige
handling som skred frem i koret. Det ulte og fløitet
om hjørnerne, det bruste dovt og vældig i asketrærne
paa de gamle gravhauger utenfor kirkegaardsgjerdet.
Gjennem stormens brus og ulyd tonet messesangen
underlig stille og sterkt — som en blank strømstripe
i urolig sjø —.
I det samme sølvklokkerne kimet og kirkelyden
knæbøiet, mens Sanctus, sanctus, sanctus tonet fra
koret, blev det stille. Lysflammerne rettet sig op og
straalte; de malte liknelser paa sanghusets kalkvægger
syntes at springe frem lysende i blaa og gule og
rustrøde farger. Sira Hallbjørns høie skikkelse i drivende
hvite linkiær med all-gyldent messehagl over tedde sig
som en engels, steget ret ned fra Sankt Jons
himmelsyner — en bærer av godt budskap og Guds doms
herold —.
Saa kom et nyt stormstøt, buldrende og tutende
mot kirkevæggene: koret blev lagt i tusmørke, i det
samme presten lutet sig ind over patenen og hvisket.
Klemtene av klokken i takrytteren over folkenes hoder
blev druknet i uveirets rasen.
Da kirkelyden reiste sig op efter Agnus Dei, blev
Olav Audunssøn liggende fremoversunken. Baard
Paalssøn fra Skikkjustad som stod ved siden av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
