Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Kammas Brev til Johan Ludvig.
Glæde og Taknemlighed, der fyldte det, da Rahbek i Aftes
sildig bragte mig Din Pakke, og jeg læste Dit velsignede Brev.
Jeg havde vist ogsaa allerede i Aftes skrevet til Dig, for at Du
havde kunnet faa min Tak i Dag, dersom jeg ikke havde
befundet mig saa ilde, at jeg var nødt til at søge Sengen. Hvad Dine
tvende, skjøndt korte, dog uforglemmelige Besøg paa
Bakkehuset angaar, da maa Du troe, at de have været mit Hjerte for
kære, til at jeg skulde kunne anstille nogen critisk Betragtning
over dem. Jeg gentager, hvad jeg tilforn har sagt Dig, at jeg ved
at se Dig igen paa Bakkehuset har faaet et af mit Hjertes
inderligste Ønsker opfyldt; og jeg kan gerne tilføje, at jeg efter dette
Ønskes Opfyldelse vil gaa roligere og gladere i min Grav, naar
Gud kalder mig, end ellers; og dette er sandelig dog ikke
ubetydeligt. Heraf kan Du selv dømme, om Du maa være mig kær,
eller ej."
„Det vilde vistnok glæde mig at se Dig ofte; men jeg indser
meget vel, at Du kan have mange Hindringer, og naar kun
Dine Tanker engang imellem ere hos mig, maa jeg finde mig i,
at Din Vidunderlighed [her betyder dette Ord en Titel som
Høj-velbaarenhed eller sligt] er andensteds tilstede. Jeg kan jo ogsaa
nok begribe, at Din Moder gerne vil have Dit Selskab, saa ofte
som Din Tid tillader det, og deri fortænker jeg hende aldeles
ikke. Men desuagtet vil Du nok, naar Vejr og Føre engang igen
bliver lidt manerligt, finde Lejlighed til, om end ej ofte, dog
engang imellem at lade mig nyde den Glæde at se Dig Ansigt til
Ansigt. Og skulde der undertiden gaa lang Tid, uden saadan
Lejlighed frembød sig, saa vil et Par venlige og kærlige Ord fra
Din Haand være mit Hjerte det skønneste Pant paa, at Du
fraværende dog har mig i kærlig Erindring."
„Livet og dets mange Sysler og Forvirringer adskiller
Menneskene paa mangfoldige Maader, fjerner selv Venner fra
hinanden altfor meget; men Kærligheden, mægtig fremfor alle
ypperlige Ting, fordi Gud selv er Kærlighed, har dog Magt til at
forene, hvad der ellers vilde være vidt adskilt; den omslynger
Hjerterne med et skønt, uopløseligt Baand, som selv Døden
ikke formaar at sønderrive. Denne guddommelige Kærlighed
har ogsaa forenet vore Hjerter, kæreste Ludvig!•maaske med
endnu fastere Baand, fordi Verden vilde adskille dem. Lad os
derfor altid beholde hinanden kær og betænke, at Livets
ædleste Næring dog er den, som Hjertet skænker os. „Bevar
Hjertet," siger Salomon, „fremfor alt, hvad der bør bevares, thi
Livet udgaar fra det." Og hvilket Menneske, som ret havde
fattet disse Ords hele Betydning, kunde vel betvivle Sandheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
