Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Rahbeks og Gyllembourgs omgaas ikke.
„Din gode Moder ville Du takke ret meget, fordi hun ønsker,
jeg vilde holde mit Løfte at besøge hende, og sige hende, at det
ikke mangler mig paa Vilje, men at der altid er saa meget i
Vejen for mig, naar jeg er i København, hvor jeg desuden
næsten aldrig kommer uden for at gaa i Kirke. Imidlertid haaber
jeg dog, jeg engang skal kunne drive det saa vidt at naae hendes
Dør, uden at en Biskop kommer og snapper mig bort."
Naalepuden syntes ved dette Pust at være blæst næsten helt
tom. Hermed var det Heibergs Tur til at puste, og han
bortblæste alle de i Kamma Rahbeks Brev udtalte Forhaabninger om
nyt Besøg paa Bakkehus. Han kom der, som han jo forud
mundtligt havde udtalt, fremtidigt ikke synderligt mer end
tidligere.
Sagen var: Mellemværendet, der skilte de to, var af en Art,
der ikke lod sig blæse bort. Hans inderste Følelser forbød ham
at komme som Gæst og Ven hos et Par, der ikke agtede hans
Moder højt nok. Og Kamma vægrede sig ved at svige sin
landsforviste Ven i det Fjerne ved at betræde hans fordums Hjem,
for dér at møde den Hustru, der ikke var bleven ham tro, og
den Mand, der havde forledt hende dertil.
Ogsaa Tiden puster, men med stærkere Lunger og større
Virkning end Mennesker. To Aar efter pustede den pludselig
den ene Hovedperson bort, idet Gyllembourg uventet døde
1815. Det viste sig ved Boets Opgørelse, at den afdøde efterlod
sig mindre end intet. Indflydelsesrige Medlemmer af Hjemmets
og af Bakkehusets Kres — der jo for en Del bestod af de
samme — synes at have sat sig i Bevægelse. Frederik VI lod sig
bevæge til det sjældent højmodige Skridt, trods Tidens
Pengeknaphed og Tabet af Norge, at bevilge de to fra Danmark og
fra Sverige Landsforvistes Efterleverske en aarlig Pension af
600 Rigsdaler.
14.
De forandrede Forhold bragte dog endnu ikke Forbindelsen
fuldt i Stand mellem de to Hjem, Rahbeks og Fru Gyllembourgs.
Og den faldt bort af sig selv, da Johan Ludvig Heiberg, ved at
høre en fra Paris hjemvendt Dansk tale om hans Fader,
pludselig grebes af en saadan Længsel efter ham, at han maatte afsted.
Den formaaende J. P. Mynster skaffede ham Rejsestipendier,
og i Foraaret 1819 drog han bort og opholdt sig i tre Aar hos
Faderen i Paris. Straks ved sin Tilbagekomst blev han ansat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>