Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heibergs Vaudeviller.
95
1822 som Lektor i dansk Sprog og Literatur ved Universitetet
i Kiel. Hans Moder delte dette Ophold med ham, men allerede
i August 1825 kunde han ikke udholde de vanskelige Forhold
hernede. Han søgte og fik sin Afsked.
Først nu — 25 Aar efter, at P. A. Heiberg var bleven
landsforvist, og 12 Aar efter, at Johan Ludvig havde gjort sine to
korte Besøg paa Bakkehuset — indtraadte et hjerteligere
Forhold mellem de to Hjem. Det første Skridt synes at være gjort
af Kamma Rahbek, der paa Fru Gyllembourgs Fødselsdag i
November 1825 sendte hende et lille hjemmelavet Arbejde i
Foræring ledsaget af et Brev til „den Spanske". Denne svarede
og takkede samt lovede et Besøg paa Bakkehuset, saa snart han
var kommen sig af den Ærgrelse, som Theaterdirektionens
Modstand mod hans første Vaudeville, „Kong Salomon og Jørgen
Hattemager", havde forvoldt ham.
Johan Ludvig Heiberg var nemlig vendt hjem fra sit
langvarige Pariserophold og senere Fængsel i Kiel, ladet med en
opsparet Munterhed og Frihedstrang, der fik Luft i den
herhjemme nye Digtningsform: Vaudevillen. Den første af disse,
„Kong Salomon og Jørgen Hattemager", havde han indsendt til
Direktionen for Det kongelige Teater. Rahbek var imod at
antage Stykket, hvis Form han fandt for nær ved det blotte Gøgl
og ikke værdig Det kongelige Teater. Jonas Collin var for
Stykket. Den tredje Direktør, Grev F. C. Holstein, var vaklende.
Jonas Collin tvang imidlertid igennem, at det antoges, dog mod,
at Forfatteren strøg nogle af de dristigste Udtryk. Det var denne
Beklippelse, hvortil Heiberg i sit Brev til Kamma sigtede med
følgende lidt bitre Ord: „Jeg har i disse Dage, da mine
Vaudeville-Friheder ere blevne mere end billigt beklippede — som
vel Rahbek har fortalt Dig — været nødt til at rende den hele
Dag fra Herodes til Pilatus (hvilken Mand, der menes ved
Herodes, der slaaer de uskyldige Vaudeville-Smaa ihjel, giver jeg
Dig selv at betænke; Pilatus er Holstein, som vadsker sine
Hænder og siger, han kan ikke gøre ved det)."
Den herved forvoldte Ærgrelse og den megen Renden —
skriver Heiberg — har gjort ham saa tynd, at han ikke i det
Orkan-’ vejr, der hersker, tør vove sig alene ud til Bakkehuset, men vil
tage en anden af Husets Venner, den solide Poul Møller under
Armen. — Ved et underligt Træf var altsaa nu Rahbek bleven
den, der var Hindring for Heibergs Kommen derud; den
tidligere Frihedsmand stod nu — hvad ikke sjældent hænder —
for den yngre Slægt som reaktionær og urimelig.
Hvis det paatænkte Dobbeltbesøg paa Bakkehuset har fundet
Sted, er det rimeligvis foregaaet under Opsangen, hentet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
