Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagens fredelige Afgørelse afbrydes pludseligt.
175
get urolig. Mod Ørsted var Møsting (Fig. 52), til dels vel ogsaa
Kaas. For Ørsted: Schimmelmann og Malling.
Hvis man da valgte den Udvej, hvormed Kaas syntes at ville
lade sig nøje, at henvise Sagen til tre ansete Teologers
Afgørelse, var der megen Sandsynlighed for, at alle vilde kunne
mødes i et saadant Kompromis. Og hvad selve Udfaldet af en
saadan teologisk Afgørelse angik, kunde der næppe heller være
nogen Tvivl. Hverken Biskop Münter eller de to andre ansete
og besindige Mænd vilde gaa imod den i Bispernes Hyrdebrev
af 1817 udtrykte milde og rummelige Opfattelse. Ørsted vilde
slippe med den Krænkelse, som han i Brevet til Kaas jo havde
sagt, at selve Nedsættelsen af en saadan Domstol over ham som
Embedsmand maatte være ham. Men Dommen selv vilde blive
en Frifindelse, især hvis han var klog nok til forud i en Note
i Juridisk Tidsskrift at glatte lidt paa sit „uforsigtige Udtryk
om Treenigheden", der kunde misforstaas.
Alt syntes da ved Udgangen af August at tyde paa, at
Skyerne, der en Stund havde samlet sig, atter vilde spredes, og det
hele opløse sig i klart, rent og skønt Septembervejr. Men just
som man vilde nyde dette Syn, kom med eet to uvane Teologer
farende. Den ene havde sprængt sit Tøjr, den anden var endnu
Ungnød og som saadan løs. Ind foer de begge mod den værdige
Flok og truede med at spidde dem paa Hornene, allesammen,
lige fra Kongen til Statsraad, Kancelli, Ørsted og de højtansete
Gejstlige, alle, der havde været med til med stille Højtid at jorde
Ørsteds Brøde. Forfærdet splittedes Følget ad, hver til sin
Kant. De havde kun tænkt paa, at Høsten nu var omme, og
Vejret skønt; ikke husket, at ifølge ældgammel Sæd og Hævd
— ældre end baade Luther og den augsburgske Trosbekendelse
— de Firbenede paa denne Aarstid var Eneherrer paa alle tre
Vange — Kirkevangen, Kongevangen og den naturlige Fælled
— De kunde tumle sig, som de vilde, ligge og tygge Drøv eller
fare rundt paa alle fire Trosartikler, den om Djævelen med. —
Ævret var opgivet.
6.
For at forstaa hele denne besynderlige Afbrydelse maa vi se
hen til, hvad der kort forinden var foregaaet i den anden
Retssag, der havde givet Anledning til, at Ørsted overhovedet var
fremkommen med sin Udtalelse. Striden mellem Grundtvig og
Clausen havde taget en ejendommelig Vending. I Pinsen Aar
1826 fejredes Tusindaarsfest for Ansgars Komme til Danmark.
Grundtvig havde i den Anledning omarbejdet den ældste dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
