Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Oehlenschlägers Opfattelse af Døden.
15.
Oehlenschlägers eget Liv viser den langsomme, vildsomme
Vej efter Svaret paa Dødens Spørgsmaal. Første Gang han ret
stilledes overfor det, var ved hans Moders (Fig.65) Død i Maj
1800. Han var dengang en Snes Aar gammel, men endnu
kun lidet udviklet og ganske et Barn af det 18.
Aarhundrede. Hans Religiøsitet var en Blanding af Moderens varme,
tungsindige Natur, Faderens letbevægelige Gladsind og det
kirkelige Tilsnit, som fulgte af, at Faderen og hans tre nærmeste
Forfædre alle havde været Organister. Man kan læse disse tre
Bestanddele i det endnu bevarede Digt, som han skrev „paa min
Moders Grav, da hun nylig var jordet, Maj 1800". De taler
ligesom en for en — Tungsind, Gladsind, Orgel — i det sidste
Vers: „ ,
Det er forbi.
Klokken tier. Jorden ej dig savner.
O sov da sødt! Den Sjæl, du skænkte mig,
Skal varm og vemodsfuld erindre dig,
Indtil forklaret hisset jeg dig favner.
Allerede to Aar efter skrev han, førend han endnu gennem
Paavirkning af Steffens var bleven sig sit Digterkald fuldt
bevidst, følgende Linier:
Hvad er vel Livet?
Et Pust i Sivet,
som synker ned —
et Spil af Kræfter,
som higer efter
en Evighed.
Til Evigheden,
saa morgenrød,
gaar Vej herneden
kun gennem Død.
Den storladne Kraft i disse Linier var selv et Varsel om
Størrelsen af den Digter, der her brød igennem. Den svulmende
Styrke, der her gør sig gældende, var imidlertid endnu en uklar
Blanding af Ungdomsmod, Tro paa Digtekunstens alt
besejrende Magt og Rest af nedarvet Fromhed. Smukt gav denne
Fromhed sig tilkende i en egen Grundtone i hans
Naturbetragtning i Digtsamlingen „Langelandsrejsen" (1805). Men i næste
Digtsamling, „Jesu Christi gentagne Liv i den aarlige Natur",
har Naturen allerede gjort et betænkeligt Overgreb i Forhold
til Kirken. Istedetfor at være denne underordnet, har den
uden-videre tilegnet sig Kirkelærens Indhold. Tidligere brugte
Kirken Naturens Begivenheder som blotte Sindbilleder for sit. Nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
