Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Ridderkors.
nem Hofprydelse, men et virkeligt Ærestegn, gav han straks
Thaarup, der i „Høstgildet" og „Peters Bryllup" havde
lovsunget ham, denne Orden. For syv Aar siden havde jeg alt
skrevet „Aladdin" og „Hakon Jarl", men derfor fik jeg den ikke;
nu fik jeg den."
En Digter, som ganske blev forbigaaet, baade ved denne
Lejlighed og senere, var Baggesen. Dette skyldtes ikke hans
kirkelige Synsmaade. I denne stemmede han ganske med
Oehlenschläger. Hans Syn paa Djævlelæren og paa Arvesynden er
klart udtrykt i følgende Par Vers, der dengang var paa alles
Læber og svarede til Tidens Smag:
Fanden, fra den Tid han drat
Ned fra Himlen i den Mose,
Vi som bedste Verden rose,
Baglænds, hovd’kuls, uden Hat;
Mens han nu, som Amtmand, snyder
Russer, Tyrker, Preusser, Jyder —
Er Vorherres Abekat.
i
Eller det sidste Vers i hans smukke Digt „Erindring":
Vel mangt et Held forsømte
Jeg i mit Sangerliv ;
Selv mangen Pligt bortdrømte
Mig Harpens Tidsfordriv.
Jeg tabte, spildte, glemte,
Hvad Verden har og veed ;
Men hvad mit Indre gemte
/ Var dig, Uskyldighed. 1
Oehlenschläger havde uden Tvivl Ret, naar han antog, at
Grunden til Tilsidesættelsen var, at Kongen misbilligede
Baggesens Fejde mod Oehlenschläger eller rettere Tonen, hvori den
førtes. Han tilføjer: „Baggesen mente med Rette, at han vel
kunde fortjene Ridderordenen, da han var en udmærket Digter og
som saadan erkendt af Kongen. En Mand, som den Gang ejede
Baggesens Fortrolighed, har fortalt mig, at han herover især
kastede et dødeligt Had paa mig; og jeg var dog ganske
uskyldig."
Oehlenschlägers Selvfølelse og Ridderkors (Fig. 74)
medførte fremdeles Følger. De bidrog deres til, at han næste Aar
følte sig krænket over, at Kamma Rahbek modtog et Digt fra
Baggesen, og at Rahbek forkastede hans omarbejdede „Frejas
Alter", der var indleveret til det kongelige Teater. Følgen blev,
at han afbrød Forbindelsen med Bakkehus, et Forhold der
først hævedes, da han og Rahbek 1818 mødtes ved Lægen
O.H.Mynsters Grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
