Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen og „Personlighederne"
253
Maaden, hvorpaa Kongen behandlede „Personlighederne",
der som Digtere vilde være uafhængige af Kirken og dens
Lære, var altsaa ret mild og bestemtes formentlig mest af
Forholdet til Kongen selv samt af, om de kom med for stærke
Personligheder mod hinanden indbyrdes. Langt mere hvas blev
Behandlingen ti Aar efter, da de to Personligheder, A. S. Ørsted
og Grundtvig, vilde lære Kongen, hvorledes han skulde styre
sin Kirke. Begge
fik tilkendegivet
kongeligt Mishag
og paadrog sig
Mundkurv for
lange Tider,
Vi har allerede
tidligere set dette
i Enkelthederne.
Her skal blot
tilføjes, hvor
uheldigt det faldt i
Traad med den
af Grundtvig
nyvundne Forstaaelse af sig selv og
sin Opgave. Just
som han skulde
til at gøre denne
gældende,
spærrede han sig selv
Vejen . ved for
sidste Gang at
optræde sojm
Dommer og
herved drage
Dommen ned over sig
selv. Netop som det lykkedes ham at mane den lutherske
Djævel frem, male ham paa Kongelovens og Danske Lovs
Væg, skræmme Kongen og faa Ørsted dømt, var han selv ved
at blive mere end Luther og havde som Bringer af det nye
Budskab, om det lille Ord fra Herrens Mund, ikke længer Brug
for Djævlelæren, der nu nærmest var ham ubelejlig. Gjort
stod imidlertid ikke til at ændre. Ved sit voldsomme Angreb
paa Professor Clausen og ved kort efter som krænket
Digter til Pinsefesten selv at nedlægge sit gejstlige Embede,
havde han sat Bom for sig og sin Virksomhed, just da han
Fig. 74. Adam Oehlenschläger.
Malet af F. C. Gröger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
