Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Grundtvigs Udvikling.
skulde mæle om sin Opdagelse og blive Kirkefornyer. I
Kirken rumsterede nu den lutherske Djævel, medens han selv
maatte tie.
Denne nødtvungne Ventetid blev uden Tvivl sund og
udviklende for ham. I den modnedes han blandt andet som
Salmedigter, og hans Trang til at virke som Folkeoplyser voksede og
lutredes. Regeringen støttede hans historiske Studier ved at
bekoste hans tre Rejser til England for at studere angelsachsiske
Haandskrifter. Lidt efter lidt vaagnede Lysten hos ham til paa
Historiens Omraade at blive folkelig Forkynder af den samme
Tanke, som han havde ment at skulle forny Kirken ved. Her
havde det været „det lille Ord fra Herrens egen Mund", der
skulde afløse Tvivl og Strid om Bibelfortolkning og
Saligheds-vilkaar. I den folkelige Forkyndelse skulde „det levende Ord"
slette Skel mellem Lærde og Ulærde, tænde den Lue af
Fædrelandssind og varm Samhu, hvorpaa det ene kom an.
I denne lange Ventetid udvikledes saaledes Grundtvig selv til
en anden. „Dommeren" i ham blev til en varmtfølende
Folkeven og mild Landsfader. Han begyndte næsten helt forfra, fra
det forrige Aarhundrede, Oplysningens Tidsalder, hvor „den
oplyste Enevælde" selv gav Bønderne fri i Tillid til deres gode
medfødte Natur og Fædrelandssind. Intet Under, at han
begyndte at sværme for „den oplyste Enevælde" og herved vække
Forargelse hos de altfor ivrige Frihedsmænd.
Paa et enkelt Punkt viste Enevælden under Frederik VI sig
dog mere „oplyst", end det passede Grundtvig. Klogt og
forsigtigt holdt den igen med at løsne den ham givne Mundkurv.
Draabevis faldt kun dens Indrømmelser. Det var saaledes kun
en mager Indrømmelse, da Grundtvig 1832 søgte om at maatte
danne en Frimenighed, at dette afsloges ham, men han fik Lov
til at maatte prædike til Aftensang i „Frederiks tyske Kirke" paa
Christianshavn, dog uden at maatte udføre Daab, Konfirmation
eller Altergang. Han syntes kun at have haft Lov til at begrave
sine Tilhørere. Og det var jo netop Daabsordet og Nadverordet,
„det lille Ord af Herrens egen Mund", som var det for ham
afgørende. Stor var heller ikke Indrømmelsen, da han 1838 .
endelig fik Lov til at blive Præst igen og blev det for de
gamle Lemmer i Vartov. Altergang var her mulig, men
Barne-daab — kun ved et Under.
Hvad der imidlertid holdt Haabet vedlige hos Grundtvig, var
hans Forbindelse med Tronfølgerparret Prins Christian og
Prinsesse Caroline Amalie, der begge vare hans Velyndere. Naar
de engang besteg Tronen, vilde den fuldt oplyste Enevælde
komme til Magten, det nye Lys skulde tændes i Kirken, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
