- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
255

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bakkehus og Bakkehustanken.

255

Oplysningen udstraale fra Grundtvigs Lærestol i „Soer". Til
den Tid skulde alt blive lyst, selv Lindberg tilfreds i et godt
Landsbykald, og den fremmanede Djævel ikke mere til at finde,
borte, forsvunden, som den sorte Skole, hvortil han hørte.

Stundum kunde det synes, som om Udviklingen, der
formede disse Lys, æltede og støbte disse Personligheder, under
sit Arbejde stille hviskede til dem: „Naa, er I nu ikke snart saa
vidt, at I kan le med ad Eder selv! I skulde bare vide, hvor
det letter og klarer".

19.

Vi har nu færdedes i Bakkehuskresen, udplantet i Frilandet,
og søgt ved at standse hist og her at faa et Indtryk af,
hvorledes Personligheder, der var paavirkede af den nye
Naturtanke, formedes og tog sig ud i det Frie. Lad os til Slut
vende Blikket mod selve Ægteparret paa Bakkehuset og se paa
dem paa lignende Maade. Lad os søge at klare os deres
Udvikling, grade den med, hvad de mente om Liv og Død, og
herigennem vinde fyldigere Forstaaelse ogsaa af selve
Bakkehustanken og dens Plads i Udviklingen. Ved Ægteparrets
Bortgang vil vi kunne prøve dens eget Værd til at leve og dø paa.

Kamma Rahbeks Udvikling er den tydeligste og den længste
af de tos, hun fortsatte, hvor Rahbek standsede. Gennem
Belysning af hendes forstaas begge bedst.

Hun var et opvakt, glad, lidt forkælet Barn, da hun
færdedes hjemme under de rige Forhold i den store
Brygger-gaard paa Nørregade i København. Hendes Fader var, som
vi tidligere har set, en begavet Særling. Hun lignede ham og
var hans erklærede Yndling.

Frihed, med eget Ansvar, hørte med til Hjemmets
Grundregler. Da Karen Margrethe kom med Knud Lyne Rahbek,
som hun havde valgt sig trods hans ildrøde Haar, kejtede
Væsen og uordentlige Ydre og Vaner — alene af Begejstring over
den kække Talsmand for Naturtroskab, Frihed og Venskab
med alle, — svarede Faderen ja og gik over til næste Sag paa
Dagsordenen med samme beherskede Uforstyrrelighed, som
da Sønnen var bleven Skuespiller for at ægte en
Skuespillerinde, eller da Datteren Christiane senere kom med Student
Oehlenschläger, der ikke engang var Skuespiller mere.

Karen Margrethe fik sin Vilje. Hun rykkede som Rahbeks
Hustru ind i hans ringe, forfaldne, grissede Hybel paa
Bakkehus, hvor hun, med Rang som lille Gaas blandt de forundre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free