Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahbek og hans Hustru.
271
Brud for den kære Poul Martin. Det var et lykkeligt Par, der
drog til Kristiania. Trygt overlod hun hende Grækerens videre
Omvendelse. Vist har man Lov til at le, hjerteligt at le, baade
ad sig selv og ad sine Venner! Med slig Latter skylles ofte
noget fremmed væk, saa kun „Bravkarl" bliver tilbage. Lad
Parret deroppe kun le ad hinanden, le selv Forelskelsen bort,
saa Kærligheden bliver ene tilbage.
Alle Kammas Børn var nu efterhaanden fløjne bort fra
Reden. Først Heiberg hjem til sin virkelige Moder. Saa den unge
Græker med Brøndsted tilbage til sit eget Fædreland. Nu Poul
Møller og hans Hustru til egen Rede i Norge. Kun eet Barn
var endnu tilbage, det ældste af dem alle, det, der mest trængte
til Kærlighed, Rahbek. Han trængte mest til Kærlighed, thi
han forstod den mindst. Han var jo ikke fulgt med i Kammas
Udvikling, men var bleven staaende ved Venskab, Venskab med
alle. Hun havde aldrig faaet ham videre, trods Forsøg derpaa,
og var derfor som trofast Hustru bleven hos ham her, havde
troligt røgtet de Pligter, som dette paalagde hende, og kun i sit
Hjertes Løndom syslet med Kærlighed som det højere.
Rahbek forstod ikke denne Forskel. For ham var Venskab,
der gjorde alle lige, det højeste. Hvad der muligt maatte være
mere i Kærlighed, var for ham blot Indbildning og tomt
Fantasteri. Den Enkeltstemme, den indre tændte Selvvarme, der
paa-stodes at være i Kærlighed fremfor i Venskabets Kor, var ham
ufattelig. Livets ædleste Melodi var for ham en Venskabs
Drikkevise, hvor Omkvædet kun bekræftede og rungende lod
genlyde, hvad der laa i Enkeltverset.
Hvor ærligt havde han ikke fra ung af tjent Venskabet og
bestaaet hver Fristelse! Som da han og Zeuthen i Forening
havde arvet den rige Knud Lyne. Zeuthen kom straks og
tilbød Rahbek at ville forvalte de arvede 12,000 Rdlr. for ham,
saa at han flk god Rente af Pengene og med Tiden, ved
Jordkøb — som Zeuthen selv, der en halv Snes Aar efter købte
Herregaardene Tølløse, Søgaard og Sonnerup — skulde blive
en rig Mand. Zeuthen selv var en Hædersmand og vilde sikkert
have holdt Ord. Men Rahbek afslog det. Han beholdt de 12,000
Rdlr. som rede Penge i Lommen og forvaltede dem selv paa
Venskabs Vegne som fælles Eje for hver, der kom ham nær og
trængte. Efterat have bestaaet denne første Prøve havde han
siden heller aldrig svigtet. Indtil det tilsidst forundtes ham,
trofast støttet af Kamma, paa Bakkehus at grunde et Gæstfrihedens
Tempel, hvor Lighed herskede og Venner frit mødtes. Han byt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
