Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Giv til mangen Sang mig Ild og Lyst!
Lær med Jordens Sorg mig at forsone!
Og naar Døden isner dette Bryst,
Salige! bring mig til Naadens Trone!
Paa forskellig Vis sporer man i de her anførte Eksempler
et og samme. Det er den fra Kamma Rahbeks Udvikling kendte
Tro paa Kærligheden som stærkere end Døden, der her
kommer igen. Hun forvarede den bly hos sig selv og synes ikke
at have mødt Forstaaelse, da hun til sidst søgte at gøre Rahbek
delagtig i denne sin erhvervede Skat. Efter 1830 kom der
gunstigere ydre Betingelser for en Personligheds Udvikling, og
man begyndte at forstaa, at det udviklede Jeg ifølge sin Natur
maa kræve en fortsat Tilværelse. Den Forvisning, hvorpaa man
byggede dette Krav, var imidlertid endnu kun veg og ufærdig.
Den brændtes kun fast i Smerte og lyste kun klar, naar Døden
med grusom Haand berøvede dem selv det kæreste, de
ejede.
Udødelighedstroen delte da Kaar med den Frihed for ydre
Vilkaarlighed, henimod hvilken de mer eller mindre bevidst alle
stræbte. Den var endnu ikke opnaaet og fuldt dem sikret.
Deres Bevidsthed lignede derfor en Plet Strandbred, der endnu
ligger udsat for Tidevandet, snart er den tør, men til andre
Tider slaar Vandet derover. Først naar hele Jordsmonnet
langsomt faar hævet sig, vil den kunne blive tørlagt og dækket med
Grønsvær.
De ovennævnte Digte maa da ikke misforstaas som Udtryk
for Digternes faste Overbevisning. Ved Siden af disse vil man
kunne træffe andre Digte ved lignende Lejligheder, hvor der
ikke er Spor af samme Stemning. Lad os for at anføre et Par
Eksempler nævne Oehlenschlägers Sang ved hans
Ungdomsven og Manddomsfælle Brøndsteds Død. Lige til det sidste
havde Brøndsted vist sig som hans trofaste formaaende Ven,
der f. Eks. efter hans Hustrus Død havde bedt Kong Christian
den 8. om at give ham Bolig paa Frederiksberg Slot, hvad
Kongen havde lovet. Oehlenschläger kendte Brøndsteds mandige
Religiøsitet og trofast bevarede Minde om sin Ungdoms
Elskede. Nu havde Døden uventet ramt ham, da han styrtede
med sin Hest i Grønningen. Hans to ældste Venner skulde
have Ordet ved Universitetets Sørgefest i Frue Kirke. Biskop
Mynster holde Talen, Oehlenschläger forfatte Sangen. Der
kan ikke være Tvivl om, at han var dybt greben, da han
digtede denne. Der er ogsaa ligesom et Tilløb i en Udtalelse som
denne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
