Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
bevisning har han selv som ung givet i Forstaaelse af sig selv
som Korsfarer. Hans Løsen var Livet igennem: „Gud vil det."
Og hvad det var, Gud vilde, vidste Grundtvig, eller blev ham
efter ærlig Søgen aabenbaret.
Kun under denne Synsvinkel bliver hans Personlighed og
Løbebane forstaaelig. Herved forklares først og fremmest hans
Selvsikkerhed og Selvtillid, der ud fra enhver anden
Forudsætning synes utaalelig og uforklarlig. Indenfor sin Ramme og
med sin Begrænsning var han ydmyg, beskeden, uselvisk og
hensynsfuld. Ud fra hans Opfattelse af sig selv som Korsfarer
forstaas ogsaa hans besynderlige Blanding af Originalitet og
blot Efterligning af andre. Ingen betydelig dansk Forfatter har
i den Grad som han uden at blinke laant Planer og Ideer af
andre. Hans Originalitet bestod i at være Korsfareren. Som
saadan var det en Selvfølge, at han tog til sit Behov af Stedets
Beholdning i hvert et Land, han drog igennem. En anden
Ejendommelighed hos ham bliver ogsaa let forklarlig. Ingen
bekendt Mand i Danmark har i samme Grad som han paa
een Gang set op til, vidst at benytte og dog optraadt overlegen
baade i Færd og i Tone over for enevældig Kongemagt og dens
Indehavere. Ganske naturligt. Kongemagten stammede fra
Gud, og dens Indehaver var Guds stedlige Repræsentant. Men
han selv kom som Guds Udsending. Derfor var det kun
rimeligt, at Kongemagten understøttede ham, og at hvor den tog
fejl, han selv alvorligt eller spøgefuldt belærte den.
Men nu hans mange bratte Overgange fra Ligegyldighed til
Asatro, til Kristendom, til Kamp for Lutherdom og Djævletro,
til Forkynder af sin mageløse Opdagelse, til Skandinav, til
Frihedsmand og Folkeoplyser, og endelig til hædret Overgode
og Sindbilled i den glade Kristendoms Tempel, — er det ikke
altsammen lige saa mange Knæk og Omslag i hans bugtede
Overbevisnings-Bane? Ingenlunde. Det er altsammen ret Linie
i Guds udsendte Korsfarers Fremfærd. Men denne falder
ganske naturligt i to Afsnit af forskelligt Udseende, før og efter
at han har erobret Jerusalem.
Det første Afsnit viser os ham, lige fra den Stund han fik
sit Kald fra oven, straks rede, men i første Øjeblik endnu
uklar over, hvilken Gudsstemme det var, han hørte. Han
forvekslede ved en tilgivelig Fejltagelse — fædrelandssindet og
oldtidskær som han var — Thor og Odin med den hvide Krist..
Men da Fejlen var rettet, gik han paa med samme glade,
selvtillidsfulde Frejdighed imod Kristi argeste Fjender, om hvis
Magt han ved Studiet af gamle Skrifter, Biblen og den
augs-borgske Trosbekendelse havde skaffet sig Kundskab, Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
