- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
54

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

skehedens Fjende, den lede Djævel. Forgæves blæste han
Hærblæst. Faa forstod ham, færre fulgte ham. Han søgte ved Hjælp
af Landets Historie at flokke et Følge af gamle Minder til at
deltage i Kampen. Men det luftige Følge forslog kun lidet.
Lige frejdigt gik han dog, skøndt næsten ene, bestandig videre
og naaede tilsidst Jerusalem. Aar 1826 stod det afgørende Slag.
Fjenden var talrig, Saracenerflokke tilhest og indfødte Arianere
tilfods. Grundtvig selv gik i fuld Rustning løs paa
Saracenerhøvdingerne Clausen, Fader og Søn. Men de var ham for
behændige. Den ældre snappede ved en bråt Vending
Kirkebanneret ud af hans Haand. Og den yngre ramte ham med en
udskudt Pil igennem Visiret, saa at han sank om og tabte Mund
og Mæle. Det hjalp kun lidet, at hans Vaabenfælle Lindberg,
der var snu og krigskyndig, kort efter ved et Blideskud paa
Afstand ramte den ansete Arianer Ørsted med en lovfast
luthersk Kampesten, saa at ogsaa han tabte Mund og Mæle.
Slaget var tabt, Korsfareren fældet.

Men just som saaledes alt syntes omme, forbarmedes Herren
over sin djærve Stridsmand. I Drømme aabenbarede han ham
en Krigslist, hvorved han kunde afskære Djævelen og derpaa
selv ad en Lønsti fra Kristi Dage, oprindelig anvist af denne
selv, drage ind i Jerusalem og uden Modstand bemægtige sig
Zionsbjerg, Templet og den ganske Stad og derpaa hele det
hellige Land. Begejstret lyttede Grundtvig til Ordet af Herrens
egen Mund. Endnu før han selv havde vundet Mund og Mæle,
prøvede han Lønstien og overbeviste sig om Sandheden af den
mageløse Opdagelse, der var bleven ham forundt. Sejren var
vunden. Zion var hans. I „Sang-Værk til den danske Kirke"
istemtes Salmetonerne, der havde lydt fra Kristi Dage indtil
nu, Løngangsjublen, der nu frit kunde tilsættes med
Basunklang. Og den mundtlige Forkyndelse af den mageløse
Opdagelse, hvormed Staden, det hele Land, Norden, ja hele Jorden
var bleven befriet, kunde nu finde Sted i den uanselige Vartov
Kirke, der laa i det afsides Løngangsstræde, hvor Grundtvig
forkyndte den kristelige Løngangsglæde.

Hvad han derefter foretog sig — hans Overgang til
Folkelighed, Skandinavisme, Begejstring for Frihed og Udbredelse
af Oplysning — var alt kun simpel Følge af, at han som sejrrig
Korsfarer nu overtog Magten som Guds Statholder i det vundne
Land. Lysets Gud havde sejret. Nu paalaa det hans Statholder
at bringe og udbrede Oplysning tilligemed alle de jævnere
verdslige Goder og Kendetegn paa at være Guds Børn:
Vennesælhed, Lighed, Brodersind og Glæde. Netop ved saadanne
Goder og Dyder højnedes Folket, styrkede det sin Selvstændig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free