Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
4.
Hvor omskiftelig og broget af Udseende end Grundtvigs
Udvikling var, paa eet Omraade forblev han upaavirkelig til sin
Død. Hans Verdensbilled forandredes ikke. Han naaede aldrig
til med Kopernikus at antage, at Jorden bevæger sig om Solen.
For ham var Jorden Hovedkloden og Verdens Midtpunkt, om
hvilket de andre mindre Himmellegemer, der var skabte til blot
at lyse — Solen, Maanen og Stjernerne — bevægede sig.
Dette Billede svarede til det umiddelbare Indtryk, var nemt og
ligetil som dette og lod sig dog digterisk benytte til videre
Ud-malning. Hvor hjemligt og dog festligt er ikke Forholdene oppe
i Himmelen beskrevne i Ord som disse:
Paa Stjernetæpper lyseblaa
Skal glade vi til Kirke gaa.
Og hvor forstod ikke ethvert Barn, der kunde huske et
Efteraar, og enhver Husmoder, der tænkte paa en Rengøring, at de
smaa Stjerner engang maatte kunne visne og falde ned som
sammenskrumpede brune Blade eller Rester af
Blomsterstrø-ning, der ikke maatte trampes ned i Tæppet, men burde
fjær-nes ligesom Talgpletter eller Vokslysdryp paa et Tæppe
hernede. Man saa dem jo da ogsaa undertiden falde ned som
Stjerneskud, førend de endnu var helt udbrændte. Med
Hovedlysene Sol og Maane forholdt det sig vist anderledes. Ligesom
de store Lamper paa Jord fornyedes de ved Paahældning, og
en sjælden Gang vel med en ny Væge, men kasseredes ikke,
fordi de var udbrændte.
Men Stjernekyndige og andre Naturforskere, som f. Eks. H.
C. Ørsted, de paastod jo, at Forholdet var et ganske andet.
Stjernerne var større end Jorden, og Afstandene deroppe langt mere
storslaaede, end jordiske Maal kunde udtrykke. — Saadanne
uvorne Hvalpe, der vove sig til uden Tilladelse at komme op
paa Loftet og snage om deroppe, skulle vogte sig. Thi det tager
aldrig nogen god Ende at handle mod Herrens Bud. Og det
samme gælder dem, der her paa Jorden giver sig af med at søge
i mange aflaasede Rum, som Herren har forbeholdt sig selv.
Al utidig Syslen med Fysik, Kemi og hvad alt det nye vantro
Væsen kaldes, fører kun til.Mørke og det Onde. Jordens
Hemmelighed er, at dens Omfang vel er uhyre, men kun paa en
lille udvalgt Plet er Herren virkelig helt at finde. Dette gjaldt
oprindeligt Paradisets Have. Det gjaldt senere Palæstina og
nu i Nytaarstiden Danmark. Disse tre Pletter er Guds egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
