Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
I Paradis var Menneskets Vugge. I Bethlehem stod Guds egen.
I Danmark fødtes Genfødelsens Genvej, Opdagelsen af det lille
Ord af Guds egen Mund.
Hvor hyggeligt og velment end dette Verdensbilled kunde
være, saa var det snævert og smaakaarstrangt. Det trængte,
som Grundtvig selv, til Højenloft og en Borgfrue med
vidtstrakt Eje. Men hvor var sligt at finde? Grundtvig drømte i
sin Tid om en Højskole i Soer. Han og Ørsted nappedes om
Sorøs Midler, Arven efter Holberg. Ingen af dem fik den. —
Men begge havde anet rigtigt. Fra Sorø kom, hvad begge, hver
paa sin Vis, søgte. Just under Christian den 8des — i aandelig
Henseende saa frugtbare — Regeringstid udvidedes det gamle
snævre Verdensbilled af to Mænd nede i det venlige Sorø, og
det paa en saadan Maade, at de uden Vanskelighed fik
Flertallet af det danske Folk til at følge efter sig.
Hemmeligheden ved deres Fremgangsmaade og deres Held
var, at de begge var Digtere. Gennem saadanne er den
aandelige Udvikling i Danmark altid lettest foregaaet, medens
Teologi, Videnskab og Filosofi først er fulgt bagefter. Det var
Grundtvigs Styrke, at han var Digter; med sin mageløse
Opdagelse alene var han ad Teologiens Vej næppe naaet langt. De
to Digtere, der nu bragte Tanken om Tilværelsen,
Verdensbilledet, et godt Skridt videre fremad, ejede derhos de for dansk
Modtagelighed vindende Egenskaber; de var ikke stridbare
men milde, længselsvarme, uselviske, rene Karakterer. Det var
Ingemann og Hauch.
De var som skabt til paa frugtbar Vis at tænke de Tanker
videre, som forelaa : Hvor stor er Verden ? og: Hvad skal man
egentlig fylde Tiden med, hvis Livet varer ud over dette?
Kirken havde hidtil svaret: Verdensrummet er lille, og et
kommende Liv udfyldes med at være evig salig eller evig fordømt.
Grundtvig havde undgaaet dette sidste Svar, men ikke givet
synderlig videre Forklaring paa, hvad man foretog sig i Himlen,
andet end paa Stjernetæpper lyseblaa glad til Kirke gaa. H. C.
Ørsted havde svaret: Verdensboligen er uhyre stor, fuld af
Skønhed og overalt et Udtryk for Guds Visdom. Men paa
Spørgsmaalet, om hvad man som blivende Gæster skulde
foretage sig, var han egentlig bleven lidt forlegen med Svaret. For
ham var Erkendelsesglæden alt her paa Jord, saa rig og salig,
at den næsten ikke kunde faa større Fylde ved at forlænges.
For ham var alt Nuet her en Evighed.
Det var disse to modsatte Verdensbilleder og Livssyn, der
nu skulde forliges, samarbejdes og føres videre. Hertil besad
Ingemann og Hauch hver især væsentlige Betingelser. Foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
