Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
og ligesaa fuldt optagen, Kirken tog ham i Brug. Han var nu
naaet til at være helt i Overensstemmelse med dens Lære, og
den Opgave trængte sig da paa, som Mynster i sin Tid forgæves
havde søgt at bevæge Oehlenschläger til at løse, og som
Grundtvig endnu kun uklart drømte om, at give Kirken et tidssvarende
digterisk Udtryk for Hovedpunkterne i dens Lære og dermed
for Kirkeaarets Inddeling og Tekstrække. 1825 udkom hans
„Højmesse-Salmer til Kirkeaarets Helligdage", et Arbejde,
der rent udvortes set vidner om samme forbavsende Flid og
Frugtbarhed, som han havde lagt for Dagen i sin Teaterperiode.
Hvad Indholdet angik, stod Salmerne Mynsters Tankegang
nærmest. De udmærkede sig ved en lind, mild Inderlighed i
et smukt og let glidende Sprog, der ved Hovedfesterne
naturligt og som af sig selv antog Basunklang. Disse Salmer
afhjalp et Savn og gjorde Lykke. De vakte derhos i Grundtvig
samme Lyst til Efterligning, som da i sin Tid Oehlenschlägers
Hakon Jarl havde fristet ham til at skrive „Optrin af
Kæmpelivets Undergang i Nord". Grundtvig var dengang bleven
skuffet i sin Selvtillid, ligesom nys i sin Saxo-Tone ved
Læsning af Valdemar den Store. Men da han en halv Snes Aar
efter digtede sit „Sangværk til den danske Kirke", og ikke
mindst, da han i 1845 udgav sine ypperste Salmer, viste det
sig, at han overgik Ingemann i Selvoplevelsens Mangfoldighed
og i Udtrykkets Varme og Fynd.
Næste Aar (1826) var Ingemann med sin Utrættelighed
igen i Lag med en hel ny Opgave. Han skrev „Valdemar Sejr"
og blev herved Banebryder i Danmark for den historiske
Roman, som hans berømte Samtidige Sir Walter Scott ti Aar i
Forvejen havde indviet i Skotland og England. Ingemann kunde
takke Kamma Rahbeks ihærdige Trang til at lære Engelsk for
at han nu let paa dette Sprog kunde paavirkes af den store
Mester. Vejen havde for begge været ens. Dyb
Fædrelandskærlighed, vakt ved som Barn at færdes paa Landet under
Friluftsforhold, tændt og blæst i Lue i et Digtersind ved
Folkeviser og Samliv i Sollys med historiske Minder.
„Valdemar Sejr" vakte stor Opsigt og Begejstring. En
smaalig og gnaven Klikekritik var overfor denne saa lidt som
overfor Valdemar den Store i Stand til at tilsløre og skaffe til Side,
at den gav Luft og Lys for en af Folkets dybeste Længsler.
Det var den Trang, der er i ethvert sundt Folk til at føie sin
Fædrelandskærlighed styrket ved Fortælling om dets Fortid
og lyse Minder. Ingemann — den spinkle Student fra Volden
1807 — var just nu bleven myndig og udlært til at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
