Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Thi Kongen i Livets Rige
Vil favne alle de Smaa.
Paa Englenes Himmelstige
Skal Barnesjæle gaa.
Døden er blot: I Skumringen at komme fra Turen tilbage til
det virkelige Hjem, hvor alle Lysene imens er tændte. Det korte
Nu mellem, at Du om Aftenen faar sagt:
Bliv hos os, nu Dagen helder,
Du kære Fader og Gud!
Og — Paradislyset vælder
Af Nattens Sluser ud.
Det var en Naturfortolkning, en Religion, saa frisindet og
almen, som endnu ikke var hørt før i Danmark. Den gik mange
Streger videre i Frihed og Vidsyn end Grundtvigs glade
Kristendom, krævede hverken at eje „Glaskumme med to
Guldfisk i" eller Kendskab til Kærlighed mellem Mand og Kvinde.
Den stillede kun den ene for alle overkommelige Betingelse: At
være Barn. Det er vel ogsaa et Spørgsmaal, om det vilde være
gaaet af uden Anstød, hvis ikke Omstændighederne havde været
saa usædvanligt gunstige. Forfatteren var en højt anset, af alle
afholdt Mand. Hans Højmessesalmer afgav Borgen for, at i
disse Morgen- og Aftensange var intet Kætteri med Flid gemt.
Naar de var bestemte for Børn, var det jo kun rimeligt, at en
Del af Kristendommens sværeste Lærdomme, der forudsætter
moden Alder for fuldt at fattes, var bleven gaaet let hen over
og ligesom fortonede. At Sangene gjorde Indtryk ogsaa paa
Ældre, og ikke mindst ved Weyses vidunderlige Musik listede
sig ind i mangt et ellers uimodtageligt Sind, gjorde saa sandt
ingen Skade. Selv paa alvorlige Kristne virkede de forfriskende,
som en mild Sommerregn ovenpaa Djævlestridens lange
Tørtid. Ganske paa samme Maade virkede de paa de mange, hvis
Religion blot var Forsynstro, der jo her fik saa varmt og
inderligt et Udtryk.
I den offentlige Mening i Almindelighed gjorde disse Sange
dog ikke straks Indtryk af det Betydningsfulde, som de senere
har vist sig at være. Ingen anede dengang, at i disse Smaating
— ligesom i de samtidigt udgivne Eventyr for Børn af H. C.
Andersen — havde dansk Livssyn givet sig et af sine
ejendommeligste Udtryk. Man tillagde dengang begge disse to
Former for Digtning kun den ret begrænsede Betydning, der laa i
„for Børn". Indenfor denne Begrænsning gav man ubetinget
Ingemann Fortrinet. Hertil bidrog vistnok ogsaa, at dennes
Personlighed var lettere at knytte Beundring til end H. C. An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
