Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
lige Rige. Han lovede sig selv, hvor store Opofrelser han end
skulde bruge, og hvor ringe hans Kaar end derved skulde blive,
aldrig at ville opgive Digtekunsten, der var kommen til ham
som en Frelsens Engel, da alt andet svigtede ham.
Han erklærede sig nu villig til at underkaste sig den
Amputation af den venstre Fod, som Lægerne eenstemmig
erklærede for nødvendig. Han forstod godt deres skjulte
Hentydninger til, at han muligvis var for svag til at kunne overleve
Operationen. Han anvendte derfor sine sidste Kræfter paa at
renskrive „Hamadryaden" og overgav den til Dalgas, for at
denne efter hans Død kunde sende den som et Minde om ham
til Vennerne i Danmark. Da hans Bolig i Villaen var for
fjærn, til at der efter Operationen kunde ydes ham det fornødne
Tilsyn, flyttede han ind til Neapel. Nu var alt i Stand.
„Jeg ventede rolig paa Afgørelsen af min Skæbne og sad
netop og spillede paa min Guitar, da Kirurgen kom, ledsaget
af flere unge Læger. Hans Navn var Mancini og han var, som
man paastod, den dueligste Operatør i Neapel. Jeg betragtede
med temmelig Ro de Forberedelser, der blev trufne. Da det
afgørende Øjeblik stundede til, omfavnede Hr. Mancini mig og
trykkede til min store Forundring et Kys paa min Mund."
Kloroformering eller anden Form for kunstig Bedøvelse
kendtes ikke dengang. Han maatte derfor gennemlide alle
Smerterne. „Med Gysen erfarede jeg, at slige er til." Handlingen
trak længe ud. Den Syge holdt sig, men en af de unge Læger,
der overværede Operationen, sank besvimet om og maatte
bæres bort. Endelig var Operationen forbi. Dr. Mancini kyssede
atter den Syge og gik.
„En uendelig Vemod og Nedslagenhed betog mig i de første
Dage. Det var, ligesom om alle Livsaander sørgede dybt over
det uhyre Tab, de havde lidt. Det var, som om Valravnen havde
drukket Halvdelen af mit Hjerteblod. Nogen egentlig Fare
syntes dog ikke at have været tilstede uden i den første Time, thi
Operationen varede længe, og Forblødningen var meget stærk.
Der hengik derfor ogsaa en temmelig lang Tid, før jeg vandt
mine Kræfter igen."
Det Værelse, han havde lejet til at ligge syg i, var vel stort
og luftigt, men forfaldent og synes at have været aabent for
alle og enhver. Det var selvfølgelig ikke gode og velbeskyttede
Værelser, som Ejerne var villige til at udleje til farlige
Operationer. Alene, kun med en Plejerske til Hjælp, tilbragte han
da den første Maaned under Forhold, der selv efter sydlige
Begreber vistnok maatte betegnes som lidt vel offentlige.
Alverden synes at have kunnet gaa ind og ud, naar de lystede. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
