- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
155

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

kom derfor det mest brogede Selskab i Besøg og forstyrrede
den Syge, Folk for at beklage sig over egne Elendigheder. En
gammel Læge f. Eks. paa over 90, der priste Hauch lykkelig
i Modsætning til ham, der maatte frygte hver Aften, naar han
gik til Sengs, ikke at skulle opleve næste Morgen. En Diplomat,
der paastod, at Hauch var langt mindre generet i sine
Bevægelser end han, der ikke havde Raad til at holde Vogn og derfor
maatte komme til Fods, hvor hans Standsfæller kom til Vogns.
Adelige Plattenslagersker, der lod sig melde ved Tjener og
kom for at laane Penge under en pludselig indtruffen uheldig
Situation. Nogle meldte sig som „hans Saarlæges hele Familje",
der kom for at lykønske. Det viste sig at være tre Karle, hvoraf
den ene kom trækkende med et Faar. De forlangte hver især
en Gave, fordi Operationen var lykkedes saa godt, en af dem
tillige en Ekstrabelønning, fordi han havde begravet den
amputerede Fod i indviet Jord paa Santa Chiaras Kirkegaard, hvad
der kunde paadrage ham haard Straf, hvis det opdagedes. Børn,
der gik med Tallerken og indsamlede Gaver i Anledning af
Helgenen San Karlos Fest o.s.v., o.s.v.

Det var derfor en stor Befrielse, da den utrættelige Dalgas
efter Maaneders Forløb skaffede ham en god Bolig hos en af
sine Venner, der hed Fellinger og var fra Frankfurt am Main.
Han var meget velstaaende, boede i en af Neapels
Hovedgader og overlod her Hauch et stort smukt Værelse til Gaden
tilligemed et Sovekabinet, der laa adskilte fra hans egen
Lejlighed. De var til samme billige Pris som Generalkonsulens Villa.
„Frit, de staa jo ellers ledige."

I disse nye gunstige Forhold vaagnede Hauch til nyt Liv.
Han fik Kræfter til at fuldende sit paabegyndte Skuespil
Baja-zet. Den første, for hvem han læste nogle Partier deraf, var
en Landsmand, en Bekendt fra København, Løjtnant de Meza
(den senere General), der paa Gennemrejse besøgte ham. Den
høflige Tilhører svarede diplomatisk paa Spørgsmaalet, hvad
han syntes derom: „Der er Poesi deri; men om Deres Digte
vil gøre Lykke hos os, er et andet Spørgsmaal. Jeg frygter, at
man vil finde dem altfor poetiske." Fyrretyve Aar efter kom
ved et underligt Træf de Meza selv til efter Dannevirkes
Rømning at udføre Bajazets Rolle, idet den offentlige Menings
grusomme Timur satte ham i Bur og pinte ham til Døde.

Det gik nu stadig fremad med den Syge, om end langsomt,
da det faldt ham besværligt og pinefuldt at gaa paa den nye
kunstige Fod. De to Ægtepar Dalgas og Fellinger var utrætte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free