- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
156

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

lige i deres Omhu. Lægen holdt paa, at Hauch skulde blive et
Aar i Neapel efter Operationen og ikke rejse, førend han var
helt øvet i at færdes til Fods. Denne Mellemtid forkortede de
paa den elskværdigste Maade. Da Heden i Sommeren 1824 blev
for stærk i Neapel, lejede de to Ægtepar i Forening en Bolig i
Sorrento og indbød ham til at være deres Sommergæst. Ridende
paa Æsel kunde han heroppe gøre lange Udflugter og opholde
sig i det Fri uden at behøve at gaa. Dristigere var det derimod
sent paa Efteraaret at tage til Kapri, der som stejl Klippeø
nødte Besøgende til bestandig Op- eller Nedstigning. Dalgas
var betænkelig paa Hauchs Vegne og frygtede, at Opgaven var
umulig for ham. Men der var et Par Landsmænd med i Følge,
Hauch kunde ikke modstaa, bestod Prøven, om end kun med
Anvendelse af al sin Viljekraft og Hensynsløshed overfor egen
Smerte.

Ovenpaa den glade Sommer med Ophold i Friluft og Planer
om nye digteriske Arbejder fulgte^den triste Vinter med
tvungent Ophold i Stue og Forladthed af al digterisk Evne. Lige siden
Operationen havde han været under Højspænding og fuld af
overdreven Virketrang. Dette stod efter hans egen Antagelse
noget i Forbindelse med hans hede Blod, der let førte ham for
vidt. Han tilstaar, at selv mellem heftige Italienere havde han
i saadan Tilstand ofte forekommet endog dem at gaa for vidt
og paadraget sig Tiltalen: „De er en gal Mand." Det sidste
legemlige Udslag af denne voldsomme Overdrivelse var hans
Op- og Nedstigninger paa Kapri, hvor han under store Pinsler
sporede sig selv frem og hos Tilskuere maatte vække samme
Indtryk: Manden er gal. Nu fulgte Afslappelsen,
Nedstemtheden med indre Nødvendighed efter.

Den voksede i Vinterens Løb under de ugunstigere ydre
Forhold og drog Næring fra mange Sider. Først og fremmest
følte han sig nedtrykt ved den indtraadte digteriske Goldhed.
Havde han ikke bygget paa Sand, da han mente sig kaldet til
Digter og glad besluttede sig til at vie sin hele Fremtid til denne
Virksomhed? Var han ikke for anden Gang bleven skuffet, og
endnu grundigere, end da han maatte opgive sine naturhistoriske
Studier? Næppe havde han dengang faaet Foden indenfor, før
Sygdom havde slaaet Døren til, saa Foden var gaaet med i
Løbet. Nu sloges Døren anden Gang i for ham. Thi en Digter,
der ikke kunde digte, fordi han savnede Ideer og Lyst til at
behandle dem, var en fysisk Uting, ikke blot sørgelig, men
latterlig. Han duede til intet og skammede sig over sig selv.
Han blev menneskesky. Det sved, som blev han pisket med
Skorpioner, naar Folk saa efter ham og hans halte Gang paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free