Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
synes at opnaa en dertil svarende mild og blid Livsførelse. Men
til den haarde Grund i hans egne medfødte Forudsætninger og
til den Ubøjelighed og Trang til Overdrivelse, der laa for ham,
svarede ikke saa lemfældig en Kur eller Sygdomsforklaring.
For den, der som han havde gjort Modstand og søgt at holde
sig rank til det sidste; for den, der som han under Italiens
yppige Skønhedsfylde havde opdaget en ond Tilintetgørelsens
Attraa, der med djævelsk Ironi søgte at bringe Fordærv; for den,
der som han havde i Menneskeskaren særlig haft Øje for de
udprægede Karakterer og de voldsomme Lidenskaber og
Overdrivelser — for en saadan var ikke den umiddelbare, barnlige
Glæde ved Livet tilstrækkelig fyldestgørende Forklaring. Han
var voksen, var Mand, vant til at kæmpe og døje ondt og
trængte til tilsvarende Udlægning.
Han søgte da at forme sig en Forstaaelse, hvor Landskab og
Stemning ikke var en venlig Kløvermark under Himmelblaat
med Lærkesang fra oven og det kære Hjem lige ved, men en
fremmed, vild, stormpidsket Egn, hvor mellem Uvejrs Skyer
i Drift et Glimt af Guds Forsyns Styre lysnende brød igennem.
Sine Farver hertil hentede han fra egne Oplevelser og Indtryk
samt fra sine Studier af Natur, Digtekunst og Religion,
ligegyldig for, om de stod til hinanden indbyrdes. Den ensomme
Vandrer stred sig frem ikke blot i Kamp med Storm og Regn og
Tordenvejr, men jaget af Gru for Videnskabens Lære om
voldsomme Naturomvæltninger, Shakespeares Heksestævner paa
Heden og Biblens Lære om det Ondes Opstaaen paa Jord med
Synd og Død i Følge.
Han naaede selvfølgelig saalidt som nogen anden, til fuld
Klarhed. Men om Arten af det Landskab, hvori Menneskelivet
viste sig for ham, giver en Udtalelse af ham Besked, skreven
om hans Gennembruds Tid, men henved halvt Hundrede Aar
senere, et Vidnesbyrd om, at hvad han dengang oplevede, blev
hans Livssyn.
„Baade Filosofer og Digtere har fablet meget om Skærsilden,
og Katolikerne har endog optaget den som Dogme i deres
Troslære. Mig forekommer det tidt, naar jeg tænker over min egen
Fortid, som om netop dette jordiske Liv er den sande Skærsild,
hvori Sjælen gennem lange og tunge Lidelser skal renses fra
Synd og modnes for en lysere Tilværelse, saafremt dette endnu
er muligt."
Om disse to Punkter som Kærne samlede sig da mere og
mere hans Forstaaelse af, hvad der var hændet ham, og hvordan
han i den Anledning burde søge at leve: Jeg er inderlig forvisset
om, at det er et kærligt Forsyn, der har styret min Bane og
Bakkehus og Solbjerg. II 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
