Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ikke Almenheden herved til med eet at blive voksen og moden.
Men den lille Sprække, som man herved havde opdaget bag
Heibergs Berettigelse, udvidedes mere og mere, idet et Utal
af Spørgsmaal, der just i Trediverne laa i Luften, ilede til og
krævede Bevis for hans Adkomst til at være Dommer, og at
han skulde lystres. Det var f. Eks. Spørgsmaalet om
Stænderforfatning, om den Tak, man var Kongen skyldig, da han
endelig gav efter, Spørgsmaalet om Nationalitet, baade som gryende
Skandinavisme og som Ufred mellem Dansk og Tysk, det gamle
Spørgsmaal om Djævletro og Ritualstrid o.s.v. o.s.v. Det var
lutter Sager, som Heiberg ikke havde særlig Adkomst til at
dømme i, men som dog var af fuld saa stor Betydning som
hans evige Literatur, Teater og Dannedes Omgangstone. Det
var en ny Slags Emner, der angik alles Velfærd og var just saa
fristende som Tegn paa Tænkefrihed og Selvstændighed trods
Enevældens Ledebaand.
Forgæves tog Heiberg her Parti med det Bestaaende og søgte
at gøre de fremstormende latterlige som udannede og
ukyndige. Ingen tillagde hverken ham eller hans ligestemte Ven Poul
Møller den overlegne Styrke, som i dennes Digt „Kunstneren
mellem Oprørerne" var i Stand til med Kunstneren i Spidsen
at kue et Oprør. De var simpelthen kun frafaldne, i bedste
Fald uvidende, der af Mangel paa Kundskab endnu hang ved
det forældede Urimelige.
I Løbet af nogle faa Aar skete der et fuldstændigt Brud
mellem Heiberg og Offentligheden.
Men samtidig foregik der et Brud i ham selv. Den halve Del
af hans Væsen, der tidligere havde været den fremherskende,
maatte nu give tabt.
Han havde fra Barn af levet under meget vanskelige
Familje-forhold, kæmpet med Pengemangel, haft Besvær ved at finde
sin rette Plads og tilsidst, da han var bleven ansat i Kiel,
maattet opgive denne sin Stilling som uudholdelig. Men han havde
haft en lykkelig Evne til at holde sig oven Vande: En udpræget
Sans for det Komiske parret med dens Modsætning, en Evne
til at tilegne sig en taktfast Omgangstone og Form. Ved Hjælp
af disse to, Humør og Form, i Forbindelse med en sjælden
Begavelse og Kundskabstørst havde han hidtil klaret sig.
Det var Humøret og Tilpasnings-Evnen, der havde skaffet
ham Sejren, da han indførte Vaudevillen i Danmark. Det var
ikke tilfældigt, at den første af disse, „Recensenten og Dyret",
var henlagt til det mest yndede af alle danske Landskaber —
Dyrehavsbakken. Herved tog han sine Landsmænd ved Hjertet.
Dette var ikke blot Oehlenschlägers første hjemlige Landskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
