Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
i „Sanct Hans Aftens Spil". Det var ogsaa herude i det Frie, at
Rahbeks Selskabsviser med Omkvæd klang bedst. Det var
Dyrehavsbakken og dens af alle Københavnere godkendte
Folkelivs-Regler med Puffen og Støden og kaad Gemytlighed, der
dannede det usynlige Landskab om Baggesens Angreb paa
Oehlenschläger.
Intet Under da, at det ogsaa blev Landskabet for Heibergs
næste store Plan at vejlede det danske Publikum i offentlig
Omgangstone. Selvfølgelig skulde denne holde Trit med
Udviklingen, være de Dannedes. Men det skulde foregaa under Form
af en literær Underholdning, hvor Publikum bragtes sammen
med Tidens betydelige Mænd og Spørgsmaal under tvangfri
Former. Helst i det Frie med højt til Himlen, dansk Grund
under Fødderne, omgivet af Bøge, og med Lune og Humør i
Luften. Ja, som paa Dyrehavsbakken — hvor man kunde
ligesom flytte noget af det nye kære københavnske Kaféliv ud med
sig ved at indtage et lidt ophøjet Stade paa Verandaen udenfor
et af de finere Telte, hvor nu dannede søgte. Hvor var det sundt,
og hvor indøvede det Lethed og Belevenhed, saaledes
opmærksom at lade alt passere forbi sig, hilse og hilses smilende igen,
et Nik hist, en Spøg her. Og Dannelsens fineste Kunst: At
kunne lade dem alle og hele Verden paa en Maade være paa
Forundringsstolen for En, mens man selv paa sin reserverede
Plads nød en let Forfriskning, Teltets Specialitet, de pikante
friskt bagte Vafler og de lidt lettere saakaldte „Goderaad".
Heiberg begyndte Udgivelsen af „Den flyvende Post" og
sørgede selv for hele det hyggelige, fornøjelige, folkedannende
Arrangement. Men Uheldet vilde, at da Oehlenschläger engang
besøgte Teltet, blev de „gode Raad" for pebrede, og de „varme
Vafler" for kraftige. Den offentlige Vrede vendte sig mod
Heiberg, hans Bakke blev tom, og han selv en ensom, ilde set
Mand. Herved brast i ham noget, der havde udgjort en
væsentlig Del af ham selv, Troen paa, Tilliden til Folkets
Uddannelig-hed. Han havde elsket Børn, det Uudviklede, forstaaet ved sin
Humor at drage dem til sig og udvikle dem. Og nu viste det
sig, at det uudviklede, Barnet i Folket, det store Publikum,
der hidtil havde haft Øre for hans Spøg og derved var draget
opad, med eet blev uforstaaende, stædigt, trodsigt, uforbederlig
sig selv.
Denne Modgang var saa haard, at den næsten svarede til den
Vanskæbne, der var overgaaet Hauch, da han mistede sin Fod.
Heiberg følte, at han for bestandig havde mistet Fodfæstet hos
sit Folk. Og det var jo det, der hidtil havde udgjort hans Glæde,
den bekræftende Forstaaelse af hans eget Humør, der nu kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
