Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
hans Personligheds Udvikling, søge at forstaa, hvad det var, der
foregik i denne, som gjorde ham det muligt at opholde sig
deroppe og her endog blive betydeligere som Digter.
Hvad der tidligere havde udgjort hans Styrke, var hans
Humør og hans levende Sans for Form. Ved Hjælp af disse
havde han leet sammen med Publikum og søgt at uddanne det.
Nu var alt dette forbi. Men hans Evner var jo fremdeles de
samme. Humør, selv om det højnes til Humor, kræver altid to,
mellem hvilke det udveksles. Tidligere havde han leet sammen
med Publikum, nu lo han sammen med — Gud. Sin Sans for
Form og Dannelse anvendte han ad samme Vej. Han ikke blot
formede og dannede sit Begreb om Gud, men søgte efter Evne
at tilpasse sig selv derefter. Følgen blev en mærkelig
Omdannelse, der ytrede sig baade i Heibergs Vid og i hans Opholdssted.
Den Gud, han tjente, var jo blot Tankens Gud, den formelle
Tankes, Begrebet, ikke Kærlighedens Gud. De
Naadesbevis-ninger, som Heibergs Gud raadede over, var da ifølge Sagens
Natur begrænsede. Den Humor, som forenede de to Parter i
Fællesforstaaelse, hvilede ikke paa altfavnende Omsorg og
Omhu, men havde sin Grænse, naar Kassen var tom, Begrebet
tømt. Som en Følge heraf maatte Humoren være parat til paa
et vist Punkt at blive kold, flinthaard og afvisende slaa over til
blot Ironi. For Heiberg maatte dette føles med Sorg, der
medførte, at han blev forsigtig og diskret i sine Udtalelser og selv
ofte i Tavshed maatte nære vemodig Deltagelse. Søjlen,
hvorpaa han befandt sig, skiftede ligeledes Karakter. Den var ikke
blot en Tomheds Selvpinsels Stade. Den indeholdt tillige,
naar man var nøje kendt med Forholdene deroppe, en Slags
Embedsrum for den øverste Kammerherre med Nøgle til selve
den styrende Tankes Allerhelligste.
Heiberg oppe paa Søjlekapitælen blev da en forfinet og
delvis forædlet Udgave af sig selv fra tidligere Dage, nu blot
forvandlet til en højtstaaende Embedsmand under en
menneskeligguddommelig Enevælde, med alle en saadan Tjeners
karakteristiske Egenskaber. Fornem, overlegen og med klart Blik for
Mængdens Mangler, men personlig beskeden, medfølende,
forstaaende, hjælpsom, diskret, og ikke med en Mine eller et Ord
forraadende Herskabets Hemmeligheder.
Det var en Selvfølge, at han maatte blive en Forsvarer af det
enevældige Styre i Ståt og Kirke. Kongemagtens Omraade
værgede han imod Folkets Krav om politisk Frihed og Ret til
Med-styre. For ham, som for Hegel og dennes anden Lærling i
Danmark, Martensen, blev den protestantiske Kirke den ypperste
af alle, og dennes Lære det religiøse Udtryk for den højeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
