Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
ogsaa en enkelt Gang selv kunde blændes af Ligheden, især
som ældre, da Barndoms Indtryk trængte paa, og Haanden
stundum kunde føie sig svag, viser følgende smukke Digt,
skrevet af ham som gammel. Det minder i Grundtanken om
Ingemanns Stade i hans Morgen- og Aftensange: Hævden af,
at alle efter Kristi Ord bør blive Børn paa ny, med andre Ord
den umiddelbare Tillids Styrke. Det er betegnende, at dette
Standpunkt, der for Ingemann var et dristigt Fremspring, der
førte ham betænkeligt langt udenfor det rene kirkelige, for
Hauch var et forbigaaende Svaghedsudtryk, en Slags
Hvilepude for den et Øjeblik af Kampen trætte:
Det er paa Tiden, bort jeg vandre maa,
Den blege Død har lammet mine Kræfter.
Det dunkle Eventyr jeg skal bestaa,
Som Sjælen frygter og dog længes efter!
Hvad mest jeg elsked, fandt i Graven Skjul,
Og ingen Ungdomsven jeg har tilbage.
Jeg stod i Verden som en fremmed Fugl,
Hvis Sang kun var et Suk fra svundne Dage.
Hvad jeg har virket, har jeg fast forglemt,
Det spredtes rundt som Løv for kolde Vinde.
Kun eet jeg veed, det har mit Hjerte gjemt,
Min Barndoms Tro, den gik mig ej af Minde.
Og jeg har forsket rundt i mangen Bog,
Og jeg har siddet ved de Vises Side.
Trods deres Ord blev jeg dog lige klog
Paa det, som allerhelst jeg vilde vide.
Thi Jordens Kløgt ej give kan Besked
Om hvad der skimtes gennem Gravens Rifter,
Og hvad enfoldig Fromhed her ej veed,
Det sees ej heller i de Vises Skrifter.
Dog var der Een, hvis Øje længer saa,
Hvis Ord skal staa, naar Jordens Kløgt forsvinder.
„Hvo ikke bli’er som en af disse Smaa,"
Saa talte han, „ej Himlens Veje finder."
Du Frelsens Aand, forlad da Du mig ej!
Og tag den Kundskab bort, der mig forvilder!
Udslet min Synd og led Du mig paa Vej
Igennem Dødens Nat til Livets Kilder!
Hauchs mærkelige Flersidighed og Aandsbøjelighed lod ham
end ikke standse her, men førte ham forstaaende videre endnu
langt længere ud.
For ret at bestemme et Steds Beliggenhed udkræves som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
