Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Som det sorteste Muld under sommergrønne Lind,
Og som den vilde Vipstjert, der i Gaarden flyver ind."
„— Ak, Moder! den vilde Vipstjert, den flyver ind og ud,
Den elsker sine Vinger og hader Vinterslud.
Og alle de smaa Fugle, de flyver ad Marken hen,
Slet ingen lærer dem Vejen, de kommer dog igen."
— Saa drog han til Frankrig og tjente Kongen tro.
Han mangled ikke Guldet, dog var han sjelden fro.
Han længtes tilbage baade Vinter og Sommer i det
fremmede Land. Vipstjerten var dog ogsaa her. Den blev hans
fortrolige.
„Og hør, du vilde Vipstjert, mig tykkes, at engang
Jeg saa dig bag Bjerget og hørte din Sang.
Du kvidred, som du plejer, og vendte din Hals.
Det kan jeg vel erindre: Dit Kvad var ej tilfals.
Du vendte dig hvert Øjeblik og kom i Gaarden ned.
Flyver du did ad Aare, saa tag min Hilsen med."
„— Jeg fløj derfra og fløj dertil, og sang bag Lindeblad.
Der sad en gammel Kvinde, som aldrig var glad.
Jeg fløj derfra og fløj dertil et andet Aar igen,
Da bare de den Gamle til Kirkegaarden hen."
Snart fik han dog andet at tænke paa end at sidde og fange
Griller. Thi
Den næste Vaar begyndte de Konger en Kiv.
Det maatte mangen Ungersvend betale med sit Liv.
Her vilde en anden Digter næppe have staaet for Fristelsen til
at skildre Sveitserens Tapperhed og Mandighed i Kampen,
Beviset for, at han virkelig „tjente Kongen tro". Det er et Tegn
paa, hvor dybt personlig greben af sit Emne Hauch er, at han
beskedent, næsten blufærdigt, undgaar al Pral og kun objektivt,
uden at tage Parti med nogen af Parterne, gengiver Kampens
Udfald i disse Rovfuglelinier:
De stærke Skarer mødtes ved Alpernes Fod,
De stridsvante Landser vilde lædske sig i Blod.
Der sank de blege Krigsmænd som Løvet i Høst,
Blandt dem den unge Sveitser med gennemstunget Bryst.
Og fuldt sig selv føjer Hauch følgende Slutning til, hvori
der meldes om en anden Sejr, og han glad hilser Dødens
hjemlige Kalden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
