Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Den ydre Glans har mig aldrig bedaaret.
Aldrig har Smiger lokket en Tone frem
Paa min Læbe.
Heller jeg tav — langt heller —
End jeg hæved min Røst,
Naar ej i min Sjæls Dyb Sangen fødtes.
Et Andet trøster mig end :
Thi jeg stirred paa Tidernes Løb,
Og skøndt dybt mig smerted Menneskets Kval,
Saa følte jeg dog den høje Gengældelses Ret,
Hvis hellige Finger,
Idet den fælder sit Offer,
Over dets Grav
Henpeger mod Evigheden.
Og tidt har Maanens vekslende Skive
Skinnet paa min Vej
I det falmede Løv;
Og tidt saa jeg Syvstjernen
Og den himmelske Svane
Blinke med dobbelt Glans
I den mørke Høstnat.
Da anede jeg, at der gives Tanker, der,
Stjernerne lig,
Ikke lyse for Jorden, men over den.
Disse sidste Linier er blevne lagt Hauch til Last og betegnede
som næsten ubegribeligt stolte Ord. Dette beror paa en
Misforstaaelse. De er netop i høj Grad beskedne. Men de har som
Forudsætning det nye storladne Verdensbilled, der ikke nøjes
med det lille indknebne Rum, som man hidtil havde ladet sig
beherske af, og som den Dag i Dag endnu viser sin Virkning,
saa længe man begrænser „Verden" til, hvad der rummes inden
for Jordlivets Omraade. For en fribaaren, uhildet Tanke
falder det ganske naturligt ved Synet af Stjernehimlens utallige
lysende Kloder at bemærke, at det Sollys, der indbyrdes veksles
mellem dem, ikke lyser for Jorden, men højt over Hovederne
paa os, der kun opfanger et ganske svagt Skær deraf. Og lige
saa naturligt falder det at gaa videre og ane, at det Tankelys og
Tankeliv, der besjæler hine fremskredne Aander, som ifølge
Hauch har Bolig her, ligeledes gaar højt over Hovedet paa os.
Det er et nyt, modigt og frit Storsyn, som ytrer sig i disse
Hauchs Ord, men de er baade naturlige og beskedne. Og i dette
Mod til at se frit, klart og beskedent ligger just et Udtryk for
Menneskestorhed og den sande Ret til at hugge det gamle
Ver-densbilleds Æg itu og bryde ud. At udføre dette paa
Mennesketankens Omraade var paa engang en Bedrift og noget ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
