Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
naturligt. Hauch vilde sikkert være den første til at indrømme,
at en lignende Bedrift, med Himmelhøjde og Lysklarhed som
Sejrsløn, udførtes daglig ifølge Naturdrift af Tusinder og atter
Tusinder virkelige Kyllinger, og endda i en Alder, hvor
tilsvarende Menneskebørn endnu ikke duede til sligt.
H. C. Andersen havde for nylig i et af sine Eventyr paa et
formindsket Felt og derfor upaaagtet, men i en pudsig og
dybsindig Form rettet et lignende Slag mod det kirkeligt
begrænsede Verdensbilled: „Hvor dog Verden er stor!" sagde alle
Ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes Plads,
end da de laa inde i Ægget. „Troer I, det er hele Verden!"
sagde Moderen, „den strækker sig langt paa den anden Side
Haven, lige ind i Præstens Mark, men dér har jeg aldrig
været."
Det var netop det betydningsfulde ved Hauchs store
Fremskridt, at den Verden, han blev vår, var mere end blot
Præstens Mark. Det var Naturgrundens uendelige Forlængelse
opefter, langt ud over, hvad der laa under Kirkens Dyrkning, og
dog Natur, „Verden", lige saa vel som vor lille Jord, men blot
en større, rigere Virkelighed end denne og med Udsigt til højere
Virke. For ham blev den til Naturens store Forskrift,
Himmeltavlen paa Jordens lille Klassevæg. Han lod sig ikke skræmme
af jordisk Smaakryhed, der forklarede: „Verden er her; alt
det deroppe er kun i det blaa." For ham stillede det sig netop
omvendt: Storskriften deroppe var det rette, det højere Maalet.
Og ved sit Eksempel godtgjorde han, at det for en Natur som
hans virkelig var saa. Himmelsynet blev ham en Kilde til Trøst
og Styrke.
Er din Sjæl af Kummer mat,
Viser Verden Dig sin Vrede,
Staar Du ensom og forladt
Som en Ravn paa vilden Hede,
Vend. dit Blik da mod det Blaa,
Da skal al din Sorg forgaa.
Udfaldet viste, at han var lydhør og modtagelig for slig
Belæring fra oven.
Hauch havde lige fra Barn af haft en fremtrædende
Tilbøjelighed til af sine stærkeste ydre Indtryk at danne sig et indre
Hjem og Eje. Denne Trang stod uden Tvivl i Forbindelse med
hans blandede Afstamning: Dansk og norsk Virkelighedssans
og Hjemhygge, ægget ved Krydsning og iblandet Drag af rus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>