Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
sisk Drømmehang med sugende ubestemt Længsel. Denne
Tilbøjelighed fulgte ham hele Livet. Vi har tidligere set Eksempler
derpaa. Den svækkedes ikke ved, at han dels personlig førte en
omflakkende Tilværelse fra Bergen til Neapel, og siden fra
Sorø over Kiel til København, dels som Digter følte sig skiftevis
hjemme i alle Tidsaldre og Lande. Tilbøjeligheden svækkedes
saa lidt herved, at den snarere syntes at vokse. Den dannede
uden Tvivl en Bestanddel i den Inderlighed og Kraft, hvormed
han søgte at leve sig ind i hvert nyt Opholdssted og Emne.
I sine Lyriske Digte (1861), da han var over 70 Aar gammel,
udtaler han sig med største Varme om to saadanne Hjem. Det
ene er et Sommerbo i Danmark og ligger i Hellebæk.
Sagnrige Danmark, Du Moder til Helte,
Smilende mildt under Bølgernes Dans,
Aldrig jeg skued dit søgrønne Bælte
Smykket med Perler i skønnere Krans.
Alt hvad er spredt for den Vandrendes Øje
Rundt i vort Land, det har samlet sig her,
Kornrige Dale med grønklædte Høje,
Indsø med Hav og de dejligste Træer.
Duftende Kløver bag dæmrende Skove,
Mægtige Bøge, der spejles i Vand,
Roser, der blusser ved rullende Vove,
Rislende Bække, der lege ved Strand.
Dejlige Strand, med vor Oldtid fortrolig,
Fremtidens Syner dog ligge dig nær,
Kunde jeg vælge paa Jord mig en Bolig,
Visselig tror jeg, jeg valgte den her.
Hans Fremtids Sommerhjem i en kommende Tilværelse skal
være, som den han saa som Dreng i Fjeldegnen ved
Malmanger Præstegaard.
En Elv bag tvende Klipper
I Dybet jeg saa,
Dens Bølger vare sorte,
De Klipper dunkelgraa.
Der groede Hindbærbuske,
Der stod et Rosentræ.
Der sad jeg tidt som Barn
Bag Fjeldet i Læ.
Jeg maatte det forlade,
Jeg saa det aldrig mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>