Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Hvad I kalde tusinde Aar,
Er kun et kløvet Sekund,
For kort til, at vort Øjes Blink
Deri
Kan naa den Nærmeste blandt vore Døtre,
Som kredse i Mælkevejens Ring.
For os er Eders længste Sorg
Kun som Døgnfluens dirrende Vingeslag
Før dens hurtige Død.
Og dog er ogsaa vi Timelighedens Børn,
Og selv de længste Baner,
Hvori lysende Verdner dreje sig,
Ere for intet at regne
Mod Evighedens usynlige Kreds,
Hvortil Tiderne aldrig naae.
Ög skjøndt vi udmaale dem
Med Millioner af Aar,
Ere de kun som en Strøm,
Der udtørres og hensvinder i en Sommerdag,
Mod det uendelige Hav, der aldrig udtørres,
I de høje Aanders Riger,
Som forløstes fra Tidernes Tryk.
Hvor er da denne den højeste Verden ? Og hersker ikke dér
Stilhed og Hvile? — Du har ondt ved at fatte det. Men se op
mod Mælkevejens Dyb og an det som Bunden i et Lufthav,
hvor de frigjorte Aander svømme. Hvile og Stilhed? Troer Du,
det er det højeste? Se paa, hvad Du kender fra Jorden. Er ikke
en Plante skøn just i sin Overgang fra Frø til Spire, til Blomst,
til Frugt? Tænk äig hver saadan Overgang uden Tilsætning af
Død, Smerte, Synd, men som blomstrende, salig Selvudfoldelse,
saa har Du en dunkel Forestilling om, hvad aandelig
Livsalighed er.
Derfor glider ogsaa hisset
De forløste Aander,
Saligt drømmende,
Uden Angst og Sorg.
Med Udødeligheds Glans i Øje
Gennem ubekendte Verdener
I tusinde Forvandlinger.
Der er Storhed og Højhed i dette Hauchs Sommerbo. Rum
og Tid blive ganske smaa og krybe sammen i denne isnende
Storhed. Et Menneske frygter for at fryse væk og blive borte
som de. Men dog, se nærmere til. Han har Ild paa Peisen,
hvorfra Varme og Lys, beregnet paa Smaafolk, strømmer. Og hver,
der forstaar at tyde Ildskriften, fyldes af en indre sælsom Glød
og vokser selv i Storhed. Thi alt, hvad Du ser heroppe, er
vel uendelig stort og gør Dig maalløs. Men naar Du stille lytter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
