Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Faderen: „Vejen er Sandheden, Livet er at vorde".
Barnet: „Far! Undskyld, men jeg synes, at det er et og
samme: At blive til Nar og at være til Nar".
Faderen: „Siden Du foretrækker at være for at blive, saa
skal Du faa Lov til at være med det samme".
Barnet: „Nu gør Du nok Nar af mig!"
Faderen: „Jeg opfylder blot Dit Ønske og gør Dig
fuldkommen straks".
Barnet: „Vredes Du over, at jeg spøger med Dig? Jeg synes,
det er saa morsomt at tale saadan sammen".
Faderen: „Nej, det maa Du gærne. Du er jo nu fuldkommen
Ufuldkommen".
En saadan Samtale maatte forekomme Hauch dum, næsvis
og formastelig. Han savnede den Sans for Humor, der lod ham
fornemme den skabende Kraft i Latteren ad sig selv, Væksten i
det Ufuldkomnes tillidsfulde Henvendelse til sit Ophav, den
Samfølelse mellem Barn og Fader, der endog lod sig udløse i
en Spøg af den lille til sin Far og alt forstaaende Ven. Hauch
kendte til, naar det med eet blæste op, og Søen blev oprørt, at
mærke et indre Opvæld af Varme og Styrke, der i et Nu
for-dobled hans Kraft og ligesom lærte ham at ro med to Aarer.
Men han kendte ikke af egen Erfaring det indre Vejrlig, hvor
en munter, solfyldt Luftning, med Duft som af Hjem og af
Æbleroser, foraarsmild og forjættelsesfuld kan klappe En paa
Kinden, vifte al Bekymring og Frygt bort, gøre Øjet klart,
Sindet let og altforstaaende, og med eet, uventet, uformærkt,
men selvfølgeligt, forvandle Humor til Religion.
Hans Hovedbedrift i dansk Aandsudvikling ligger i hans
Ver-densbilled, der betegner et stort og afgørende Fremskridt. Det
opgav helt det gamle indsnævrede, baade det jødiske, det
græske, den nordiske Oldtids og Kirkens. Det var storladent
som H. C. Ørsteds og Ingemanns. Men det overgik disse i en
egen djærv Inderlighed. Det nøjedes ikke med at se i Naturens
vældige Aabenbaring blot et Udtryk for Harmoni eller blot en
uhyre Langfart, hvortil der som Billet kun krævedes
Barnesind og Lyst til Eventyr. Mandigt tog han Livets Natside med
i sit Billed, tilstod, at det ikke blot er Lyset, der skal opfattes
og forklares, men tillige Mørket med dets Rædsel, Smerte,
Død. Og her tog han netop Plads i Natten og Mørket, pegede
paa Naturens opslagne Bibel og Trøstebog, den stjernebesaaede
Himmel. Herved blev han et afsluttende Led i den nye
Natur-forstaaelse, godtgjorde, at den ikke er Materialisme og i Strid
med Religion, men indeholder sin egen Trøster. Stjernehimlen
er ikke et trangt Lukke over Snæversyn. Der er uendelig højt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
