Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Magt. Søvnen og Natten er Mørkets Hvile i Lysets Arme,
Døden er Sjælens Hvile i Livets. Der er kun een sejrende Magt,
der smiler til os fra oven, Lysets og Livets. Derfor forstaaes
Døden kun ved at se opad mod Lysets og Livets Kilde.
Stirrer ej i Graven ned
Med de taarefyldte Blikke!
Thi i Graven er han ikke,
Han er hist i Evighed.
Hisset har en kærlig Fader
Mangen Bolig fjærn og nær.
Venlig staar hans Stjernehær,
Sine Børn han ej forlader.
Vugger han Dig blid i Arm,
Læg Dig rolig da til Hvile!
Dobbelt venlig vil Du smile,
Naar Du vaagner ved hans Barm.
Giv ham da Din gamle Dragt!
Mens Du slumrer under Løvet.
Mens vi stirre ned paa Støvet,
Virker han en ny med Pragt.
Døden som Tilintetgørelse er da kun en menneskelig
Misforstaaelse, som selve Livet gendriver. Tilbage staar da blot
Smerte og Lidelse. Hører heller ikke de Døden til? Derom
veed vi intet. Men vi veed, at de ere knyttede til Jordlivet. Vi
aner, indseer dunkelt, at de staar i Forbindelse med vor
Udvikling, udgøre en Slags Afslibning og Polering, som ogsaa de
Stene og Metaller, vi selv kalder de ædle, har fornøden, førend
Lysets Straaler kan blinke i dem. Og af Mennesket kræves jo,
at det skal drive det til at kunne, om end svagt, lyse selv. Men
om al Lidelse og Smerte gælder, at de kun er Udviklings
Affald, som vi, endog hvor de have angaaet os selv paa et tidligere
Trin, bagefter stundom kunne indse var gavnlige.
Men hist hvor Aander svømme
Paa Mælkevejens Hav,
Hvor Livets hvide Svaner
Opstaa af Tid og Grav:
Dér skal det aabenbares,
Hvad Du har tænkt saa tidt,
At den skal højest glædes,
Som allermest har lidt.
Thi Smerten er kun Vrangen
Af Salighedens Dragt.
I Dybets dunkle Kilder
Spejler sig Lysets Pragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
