Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Hvad bliver da, og hvad forandres i os i Døden, naar vi vil
slutte fra, hvad der foregaar med os i Søvnen? Hauch har
beskrevet det i et Digt „Søvnen og Døden", hvor hver af de to
skiftevis forklarer Mennesket deres Væsen. Døden siger:
Naar jeg vugger Dig i min Arm,
Da kender Du Din Smerte
Ganske.
Og naar Du vaagner igen,
Da har Du gjenvundet Din Ungdomskraft
Hel.
Og Jordens Byrder svinde bort med den jordiske Sol
Som Skyer i Evighedens Morgenrøde.
Hvad Du har efterstræbt med Flid
Og villet med Alvor,
Og dog ej ganske naaet,
Før Jordlivet svandt,
Det skal staa klart for Din Sjæl
Og skænkes Dig uden Møje,
Naar Du rejser Dig
Af mit uendelige, aldrig bevægede Hav.
Alle de Billeder,
Der i dit jordiske Liv gled Dig forbi,
De opstaa paany
Af Dødens Vande
Og svæve Dig nær
Som et alvorligt Skuespil,
Hvori Din Sjæl genfinder de svundne Dage,
Og som mine dybtskuende Børn
Skal ordne og befæste
For Evigheden,
Saa Du ganske forstaar deres Mening.
Det er fra mit uendelige Hav,
At Søvnen, min gøglende Broder,
Henter den Kraft, hvormed han virker.
Og han er kun mod mig
Som en Skygge ved Dagslys
Mod den evige stjernklædte Nat.
Hvad han skænker Dig draabevis,
Det giver jeg Dig i fulde Strømme,
Thi jeg er Foryngelsens Aand.
Men heller ikke jeg,
Trods al min Kraft
Kan dæmpe den Sorg,
Der vækkes af Samvittigheden.
Tværtimod.
Den forstærkes
I Evighedens Morgenrøde,
Naar Du rejser Dig af min Favn,
Og Du glemmer den aldrig ganske
Selv i de himmelske Boliger,
Saa længe Syndens Frugter modnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
