Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
I Hauchs skønne Digt „Valdemar Atterdag" er denne Tanke
gengivet i en videre Udvikling af Sagnet om Valdemar og Tove.
Kongens vilde natlige Jagt gennem Luften er en fortsat
Forfølgelse af Dronning Helvig, der myrdede Tove, og hvem
Valdemar derfor ikke vil tilgive. Forgæves havde Biskop Erland
bedt ham derom, da Kongen var døende.
Han sagde: „Betænk Dig, lad bedre Tanker raade.
Husk, at højt Du trænger nu selv til Herrens Naade!
Idag alt skal Du vandre paa den ukendte Vej."
— „Nej," svared atter Kongen, „jeg hende tilgi’er ej."
Døden til ham sig nærmed, den paa hans Leje sad,
Den greb ham alt om Hjertet, dog holdt han fast sit Had.
Det sortned for hans Øjne, sig aabned Gravens Vej,
Dog svæved paa hans Læbe endnu et sagte „Nej" .
Da man troede, Danmarks Drot
Slumred alt i Graven rolig,
Fløj en Tale fast utrolig
Gennem By og Land og Slot,
Rygtet sagde: „Kongen jager
End ved Nat paa Sjællands 0,
Over Skov og Mark og Ager,
Mest dog nær ved Gurresø."
Paa Gangeren høj den Herre man saa
Ved Fuldmaaneskin over Lunde,
Han fulgte de Skygger og Dødninger graa
Og glammende sorte Hunde.
Foran flygted Hjort og Raa,
Vilden Daa og letten Hare,
Baarne som paa Vinger snare
Mellem Nattens Skygger graa.
Allerforrest saa man ile
Høj og bleg en saaret Hind,
Truffen alt af mange Pile
Skælved den i Nattens Vind.
Det sagde de Bønder, naar sammen de gik.
Og Talen sig saa kunde føje,
At naar man betragtede Hindens Blik,
Da ligned det Helvigs Øje.
Ofte naar i Høstens Stund
Nattestormen kom tilbage,
Sukked over Bondens Tage,
Hvisked han med blegen Mund :
„Hjælp os Krist og Himlens Frue,
„Frels os fra den Ondes Magt!
„Vind og Vejr og Djævle true,
„Det er Konning Volmers Jagt."
De mente, det var en afgjort Sag,
Som ingen Bøn kunde vende,
At han skulde jage til Dommens Dag,
Til Verdens og Tidernes Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
