Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Erland stod i Sorø Kirke,
Ensom han i Koret tren,
Hvor den sorte Marmorkiste
Dækked Konning Volmers Ben.
Tredive Vintre var forsvundne,
Siden Liget her blev sat.
Trende Gange ved dets Kiste
Læstes Messe Dag og Nat.
Pludselig ved Erlands Side
Klang det lig en venlig Trøst,
Og han syntes, at han kendte
Volmer paa hans fagre Røst:
„Herrens Miskundhed og Godhed
„Sletted ud min Brøde svar.
„Hvad jeg synded, er tilgivet,
„Som jeg selv tilgivet har."
Hauchs Sindelag og Verdenssyn var en mærkelig Blanding af
virkelighedstro Iagttagelse, dristig Indbildningskraft og en brav
Mands Lyst til at faa det bedste ud af alt. Han sparede ikke sig
selv, men var fra ung til Olding paa Færde overalt i alle Lande
og til alle Tider for at undersøge, bane sig Vej og stille til Rette.
For sligt et Sind og sligt et Syn maatte nødvendigt Verdenslivet
blive en fremadskridende uendelig Udvikling, og han selv en
pligttro Adjutant, der fo’r fra Fortrop til Bagtrop for utrættelig
at efterse Kolonnerne, glemme sig selv for det fælles Bedste.
Vi har tidligere set ham paa slig en Udflugt stige op til, „hvor
Aander svømmer paa Mælkevejens Hav<",højt og højere endnu,
lige op til det Ufatteliges Grænse, „til Evighedens usynlige
Kres, hvortil Tiderne aldrig naar". Lad os til Slut følge ham
paa en af disse Udflugter, dog ikke saa højt, blot op til de altid
lyse Nætters Land, men hvor han til Gengæld synes at have
haft Lejlighed til at se sig mere om, i hvert Fald til at indhente
Beretning fra en af Stedets mest betroede, selve „Dødens
Genius".
Denne er ret en Mand efter Hauchs Hjerte, mild og elskelig,
men med samme Krav som han til, at der skal mødes med „et
ydmygt Sind". Hvad Stedet angaar, er det en af de nærmere
Mellemstationer mellem den blaa Grotte paa Capri og
„Evighedens usynlige Kres". Allerede Mandens første Tiltale viser
hans Sindelag:
O, Du, som græder, visk Din Taare bort!
Og Du, som sørger, husk, Din Sorg er kort!
Thi Du har Ro, naar Hjertet stille staar,
Og Dødens Engel læger Dine Saar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
