Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Ja, skøndt i Graven falmer Fyrstens Dragt,
Og skøndt kun Ormen dér har Kongemagt,
Saa frygt dog ej, naar med et ydmygt Sind
Du ad den mørke Hvælving vandrer ind.
Det er et ganske eget Farveskær, der hersker herinde. Man er
fjernet fra Jorden, nærmere end før ved Himlen, men mærker
dog, at der endnu mildt tages Hensyn til, tages Form efter,
hvad man har oplevet paa Jorden. Det lyder saa hjemligt og
lovende:
.. . Hvad Du virker i Din bedste Stund,
Hvad Pigen aner i den dunkle Lund,
Hvad Orglet vækker ved sin dybe Klang,
Hvad Barnet skuer i sin Drøm saa lang,
Og hvert et Ord, der skænker Livet Trøst,
Hvert ædelt Forsæt, hver uskyldig Lyst,
Hver salig Blund i Kærlighedens Arm,
Hvert dejligt Billed af en Digterbarm,
Det er kun Frø, der synker i mit Skød,
Og som Du skue skal, naar Du er død,
At staa som Blomster i en evig Krans,
Mens Gravens Bølger skænker dem sin Glans.
Ogsaa her som i den blaa Grotte er Bunden fyldt med Vand,
der giver alt en egen dyb hemmelighedsfuld Farve; figurligt
kun og dog virkeligt, thi Vandet er kun Minde, Efterskæret af
Jordlivets Sorg, der først her udfolder sin sande
frugtbarvæ-dende Kraft.
Thi al den Graad, der randt i Støvets Land,
Den vorder her et dybt og dejligt Vand,
Hvis Dugg forfrisker mine Blomster smaa,
Hvis klare Bølger ingen Storm kan naa.
I dem fornyes hver Erindring blid,
I dem forynges selv den gamle Tid,
Derfor i dem sig bader hver en Mø
Og sukker henrykt: Det er sødt at dø.
Det nye Liv heroppe bliver da til en forklaret Erindring, en
Jordlivets Opstandelse.
Af Dødens Dyb sig hæver mangen Strand,
Hvor milde Blikke vinker Dig til Land,
Der sidder Elskeren sin Elskov nær,
De bedste Drømme drømmes atter her.
Og hver en Ven, for hvem din Taare randt,
Selv den, Du elsked, som Du hist ej fandt,
Den finder Du, hvor Dødens Bølge leer,
Og hvis I vil, I skilles aldrig mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
