Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
kan ogsaa kræve for meget. Med Hauch i hans skønne Digt
„Dødens Genius" at mene, at endog Digterværker i Kraft af
Digterens i dem indgivne Personlighed selv kunne vinde
personlig Tilværelse, er en Overdrivelse. De, saavel som Digteren,
der skabte dem, har kun personlig Betydning i Kraft af
Tankerne, Aandsindholdet ovenfra. Disse Tanker og Aanden deri
bestaar evigt i Gud, medens de enkelte Personligheder —
Digtenes og Digterens — opløses og vende tilbage i Gud som Ekkoet,
Vaarluftningen, Bølgen, der atter udglattes. Ekkoet,
Luftningen, Bølgen er fremdeles i Dalen, i Luften, i Havet som
bestandig nye Muligheder tilstede; rummes og rejses paa ny af
den samme Guds Kraft, hvortil de svundne er vendte tilbage.
— Men Hauchs Opfattelse af Udødelighed er altfor bogstavelig.
Den som hans Personligheds Begreb savner Tankens klare,
linde Opløselighed, er bleven forstenet og flinthaard.
Ikke længe efter sin Hustrus Død fik Oehlenschläger af
Kongen overladt Fasangaarden til Bolig. Og her modtog han
Indbydelsen til den 14. November 1849 at møde til Fest paa
Skydebanen paa sin 70-Aarsdag, paa hvilken han hyldedes af
alle Partier i Danmark, og hans fordums Angribere Grundtvig
og Heiberg var de første til at hædre ham. Det blev en i alle
Henseender skøn Hædersdag for ham. Og Hædersgæsten, der
mødte, Digter og Hædersmand i en og samme Person, gjorde
begge Ære (Fig. 40). Det var, som om Fest og Fællesaand fik
et muntert Lysglimt fra oven, der i et kort Nu lyste Klarhed,
Glæde og Forstaaelse derover. Vinterdagen smilede fornøjet og
lunt til de syvti Støvets Aar, der var gaaet med til Vandringen ad
Vesterbro fra det lille uanseelige Hus overfor „Jernporten" ved
Frederiksberg Allé ned forbi Slagter- og Havehusene til den
fine „Kongelige Skydebane".
Festen begyndte med en aandfuld Spas og endte paa lignende
Vis, alt som Gemme for en dybere Forstaaelse. Thi var det
ikke et pudsigt Tilfælde, der saa ud som en Tanke, at den,
der skulde hædre Æresgæsten ved fra Kongen at overbringe
ham Storkorset af Dannebroge, fæstede det saa grundigt fast
paa hans Bryst, at han derved syede Kjolelommen til, hvori
Digtersvaret paa Talen for Æresgæsten laa gemt. Som saa
ofte forhen var her Hæderen ikke til Gavn for Digteren. Thi
da Øjeblikket kom, da Festens Midtpunkt rejste sig for at takke
for Skaalen og med en bred, værdig Haandbevægelse tog sig
til Brystet for at fremlokke Svaret, „savnede han Repliken".
Lommen var tilsyet, Munden lukket. Tidligere var dette i et
langt Liv oftere hændet ham. Og altid var Følgen bleven den
samme. Han var bleven udleet; mange af dem, der sad her for
at hylde ham, havde været med dertil. Nu var der ingen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
